Skip to main content
Music

Fuck et remix!

By 6. august 2014No Comments

387966_2862609488075_1344867919_3127828_679934892_n

En ode til et globalt, universalt håndsignal. Så har jeg haft de lange fingre i arkivet, og fundet et aldrig udgivet og temmelig hårdt remix af et vredt nummer helt tilbage fra 2004 der hedder noget så sofistikeret som “F.U.C.K.”! Link forneden.

Dette er det tredie og sidste dyk i de dybe skuffer fra fortiden her i sommerferien. Det første var helt tilbage fra 1999 – “Weekend Viking” – og det andet var fra foråret – “Godt Stegt (Embee Remix)” Denne gang er det et nummer der udkom for 10 år siden på compilatonen “GADEPLAN” Denne version er aldrig før udgivet.

Det er remixet af min gode ven FOUR EIS, der i virkeligheden hedder Ian Tomkins, og han har siden dengang blevet en af de mest benyttede kameramænd i landet, og har skudt rigtig mange af de ting danskerne har slugt søndag aften – Taxa, Krøniken, Broen etc. etc.

Vi har udgivet et enkelt officielt nummer sammen, “Verdens Lykkeligste Folk”. Men det allerførste vi lavede sammen var en musikvideo for mit første band Sund Fornuft i 2001 som Ian var instruktør på: “Zen Midt I Centrum”.

Originaludgaven lå på DJ Typhoons rimelig vilde compilation “Gadeplan” – læs en anmeldelse her . Jeg puttede jeg to ANDRE remixes af nummeret på min “Re:Vers” bonus-CD, men i dag ville jeg nok havde valgt denne skumle udgave. Big up Ian! Teksten er ikke blandt det jeg er stoltest af – men jeg kan dog godt li’ den lille børnesang / fingerleg i starten af andet vers – prøv den med dit barn:

Five, four, three, two, one / Gi’ mig de fem svin du har på din hånd

Se hvordan den første, løber ind i stalden / Se den anden, den gemmer sig i halmballen

Se de to sidste løbe ind på bondegården / Hvem er så tilbage, det er kun ornen

Se den strækker sig –  højere end rundetårn / ”on and on and on and on”

[soundcloud url=”https://api.soundcloud.com/tracks/161852282″ params=”auto_play=false&hide_related=false&show_comments=true&show_user=true&show_reposts=false&visual=true” width=”100%” height=”450″ iframe=”true” /]