På høje tide at smide en update afsted. De sidste par måneder er gået med at indrette mit nye sted. Bag mig ses trappen ned til min nye hiphop-kælder. Og så er jeg netop fyldt 50, og jeg tænker simpelthen at denne post skal videregive det interview, jeg på dagen gav til Politiken.
Tak til Johanne Lerhard for den gode snak, og Jacob Ehrbahn for de fantastiske billeder.
Hvornår blev du voksen?
»Det korte svar er, at jeg er på en støt stigende kurve af voksenhed, der ender, den dag jeg bliver intergalaktisk«.
Hvilken opgave har du været gladest for i dit arbejdsliv?
»Jeg laver en årlig optælling af, hvor mange gange jeg har optrådt. Nu siger totalen 3.348 gange. Jeg elsker de shows, der ligner lort på Instagram, hvor en mand på en nærmest ikkeeksisterende scene står i fuldt dagslys i et dødkedeligt konferencelokale foran en tavle, hvor en eller anden oplægsholder skrev en matematisk formel dagen før, der ikke er blevet visket ud. Men hvor dem, der faktisk var til stede, får ændret deres liv en lille smule«.
»Hver gang man går ind på en scene, er det DM i tilstedeværelse. Et af mine smukkeste minder er fra en skolekoncert, hvor vi freestylede på elevernes spørgsmål. Det kom der alt muligt grineren ud af. Men en dag spurgte en pige på første række, hvorfor hendes mor skulle dø. Så fik vi et rimelig vildt moment, fordi min mor også døde, da jeg var syv år. Hende her var 13-14 år. Det var sådan en ucensureret tilstand, hvor ikke engang det var farligt. Der var ingen anden mulighed end at starte et beat«.
Hvad har været din vigtigste bedrift?
»At jeg turde få børn. Min overvejelse var først og fremmest økonomisk. Altså om jeg kunne dyrke den her skøre musikbutik og blive ved at få den til at spire, når jeg saboterede den med et projekt, som alt andet lige er vigtigere«.
Hvad drømte du om at blive, da du var barn?
»Astronaut«.
Og da du var 20 år?
»Rapper. Altså det er jo to forskerstillinger. Bare i forskellige departementer«.
Hvad er det bedste valg, du har truffet?
»At få meditation ind i min hverdag. Jeg mødte min livsviv på et teaterkursus for 25 år siden, der viste sig at være et selvudviklingskursus. Det handlede en masse om at være tilstedeværende på en scene. Og hvis du skal kunne portrættere noget andet end dig selv, så skal du aflære din egen ballast og se din skæbne som et tilfælde. Meditation fjerner behovet for selvopretholdelse«.
Hvad er det dårligste valg, du har taget?
»Det egner sig ikke til Politiken. Men jeg har en perlerække af ting, der er pinlige og egoistiske, fordi jeg har såret folk«.
Hvad er du god til?
»At mærke mennesker og se det sjove i sandheden. Og til at grave mig ned i nogle mørke huller, som jeg hver dag kæmper for at lære bedre at kende og identificere kanterne på, så jeg kan kravle op igen«.
Hvad er du dårlig til?
»Det, der gør mest ondt på mit maskuline ego, er, at jeg er uhandy. Jeg er en lille boligbaby, der ringer efter hjælp i stedet for selv at tage hånd om tingene«.
Hvad ville du sige, hvis du skulle bagtale dig selv?
»Han er egoistisk, ham der! Og selvoptaget. Og nederen. Det kan jeg da sagtens høre for mig. Men jeg er trods alt klarsynet nok på grund af min selvhøjtidelige meditation til at vide, at det er vores egne begrænsninger, der gør, at vi fokuserer på andre menneskers dårlige sider«.
Hvem har været dit forbillede?
»Som teenager læste jeg biografier om Gandhi, Nelson Mandela og Malcolm X. Deres historier står stadig lyslevende for mig. Men mit helt unge jeg var meget påpasselig med idoler. På den måde var jeg en sur og militant hiphopper. Forbilleder var et begreb, der fik mig til at tænke, at jeg nedvurderede mig selv. Men faktum er jo, at hele magien i tilværelsen er at blive inspireret af andre mennesker. Som voksen er jeg ikke lige så højt på strå omkring, at det nærmest er svagt at se op til andre«.
Hvem holder du særlig øje med inden for dit fag?
»Dansksproget rap har aldrig haft det bedre end lige nu. Hvis jeg skal nævne nogen, jeg har haft optur over den seneste sæson, så vil jeg sige de to hiphop-kollektiver Centeret og HVADCRU«.
Hvilket fag ville du vælge, hvis du skulle vælge om?
»Gymnasielærer. I gymnasiet syntes jeg, at mine lærere – hvor nogle var tudsegamle og andre nærmest føltes jævnaldrende – fremstod som spændende, vidende mennesker, der var glade for deres arbejde og havde det rimelig grineren med hinanden. Og jeg syntes, at det virkede som en drøm at få penge for at læse bøger og så vise andre i en god retning«.
Hvad er du stolt over?
»Jeg er stolt over at have gjort mig uforholdsmæssigt umage med alle mine projekter. Det er mit ideal hver gang«.
Hvad har optaget dig mest de seneste fem år?
»At menneskers livsopgave ikke længere er at vælge til, men at vælge fra. Engang ledte man efter information, viden og vinkler og tilegnede sig dem. I dag er det blevet en kamp for at navigere i en strøm, der bare er konstant. Det er hele tiden et spørgsmål om at holde sig ude af dopaminjagten«.
Hvad læser du?
»Jeg har lige læst ’Vanedyr’ af Nicklas Brendborg. Alt, hvad jeg siger, er copyright ham. Og så har jeg lige slugt ’Radiator’ af Jan Sonnergaard. Han var en af de hotte, da jeg gik på uni, som jeg aldrig fik læst dengang«.
Hvad får du oftest at spise?
»Ideelt set kød og grønt. I virkeligheden dej og dårligdom«.
Hvad var en afgørende episode i din barndom?
»Min mors død og mit møde med hiphopkulturen. Dem har jeg kogt meget suppe på. Når noget så skelsættende sker, bliver det en livsudfordring at forholde sig til«.
»Jeg har en ongoing proces omkring, hvordan mit liv ville have været, hvis jeg havde haft en mere harmonisk eller mainstream barndom. For det, der sker i vores barndom, virker som den eneste mulighed. Det er først senere, at vi bliver i stand til at se, at der kunne være sket det modsatte. Jeg ved ikke, om jeg kan sætte ord på det ordentligt, men jeg har aldrig sat spørgsmålstegn ved, at selvfølgelig dør mødre«.
Hvad glæder du dig til?
»Jeg glæder mig til at få afviklet mit gigantiske skattesmæk på en halv million, så jeg kan holde en lige så gigantisk fest«.
Hvad skal du resten af dit liv?
»Fortælle historier og opleve forbindelsen til andre mennesker«.
Hvad håber du, at folk siger om dig?
»Fucking fed rapper og over middel menneske«.
Hvad tror du, de siger?
»Det kan jeg virkelig ikke vide. Hvis jeg har mødt 10.000 mennesker i mit liv, så vil 9.000 af dem måske få et minimalt blip i hjernen, hvis de læser min dødsannonce. Måske vil 1.000 sige øv. Så er der 100, der vil få et stik i hjertet, og 10, der vil græde. Og det er okay«.
Hvordan skal du fejre din fødselsdag?
»Jeg kravler ned i et hul og gemmer mig med antennerne så langt nede, at ikke engang skattefar kan finde mig«.
Hvad ønsker du dig i fødselsdagsgave?
»Det kedelige svar er, at jeg lige er flyttet, så jeg drømmer om en alenlang liste af ting, jeg ikke bør købe på Temu af plastik eller med LED til at gøre min nye hiphopkælder fed«.
Hvem vil du allerhelst se, som ikke kan komme?
»Det ville være en ønskedrøm, hvis det var indrettet sådan, at man kunne vække sine døde venner og familiemedlemmer den ene gang om året. Eller måske bare én gang hvert årti til de her store markeringer. Min mor, min far, min moster, min fætter og alle dem, der har været med til familiefesterne engang«.
Hvad er de vigtigste dage i dit liv foruden dine børns fødsler?
»Min mors begravelse og min første skoledag. Det skete inden for samme halve år. Sindssyg sæson«.
Hvad er din dårligste vane?
»Bare for at være diametral modsat de her mandemands-CEO-typer, der står op klokken 04, fordi de skal blende et gojibær med øjenbrynene, så tillader mig den vanvittige luksus at indtage et afsnit af ’American Dad’ som det allerførste hver morgen til min kaffe«.
