Skip to main content
Musik

Ztriwer!

By 13. juni 2016No Comments

I fredags var der premiere på “ZTRIWER” ude på Den Danske Filmskole. “Ztriwer” er Amalie Næsbys afgangsprojekt fra Filmskolen – en 10 minutter lang animationsfilm! “Ztriwer” handler om en zebra der mister sine striber…! Jeg er fortæller i filmen, og selvfølgelig foregår det hele på rim og med tyk århusiansk dialekt….

13391519_1304586686236427_3797074432451936550_o

Da vi mødtes vidste Amalie (instruktør og manusforfatter) og Niclas Warner (producer) ikke så meget andet end at det helt klart skulle handle om en zebra med enhjørninge-drømme. Noget med at det hele er fedt, og så bliver det nederen, men det skal det for at blive rigtig fedt til sidst igen.

Præsentation - Zørn x 3

Det var sjovt at få et indblik i alle de overvejelser der indgår i tilblivelsen af de forskellige karakterers look

Design af enzørning

Tjek for eksempel det rimelig vilde storyboard med noter som man ser bag os her – billedet er taget ved vores første møde:

150929 Jan The Man møde 3

Jeg fik lov til at navngive zebraen, og kaldte den Zøren efter en improviseret godnathistorie jeg har kørt for mine to drenge over flere år. Derudover foreslog jeg den geniale undertitel “En Zebrastribet Zæbeopera Fra Den Århusianske Zavanne” men det var åbenbart for zyret… 😀

Og her er vi så netop færdige med indspilningerne – et år efter det første billede er taget. Al Agami kom på i slutfasen og har oversat mine rim til engelsk, selvfølgelig med et personligt twist, så Zøren kan indtage hele verden, nu som Ziggy… 😀

zørnziggyogalagami

Som sagt var premieren i forgårs, og gad vide hvor mange anmeldere der var, men Politikens var der i hvert fald og ku’ godt lide den:

IMG_0755

MEN det gi’r først mening når den er tilgængelig for alle, så det glæder mig at kunne fortælle at den bliver vist på DR på et eller andet tidspunkt indenfor den næste måned! Og, som et mindre scoop for PER.TV har jeg været så heldig at få lov til at offentliggøre det første minut af filmen, det kan du se her! ;//PV

I dag er der premiere på STRIWER! "Striwer" er en 10 minutter lang animeret afgangsfilm fra Filmskolen, der handler om en zebra der gerne vil være enhjørning…! Jeg er fortæller, og selvfølgelig foregår det hele på rim og med tyk århusiansk accent. 😀 Jeg har fået lov til at offentliggøre det første minut af filmen, det kan du se her. 😀

Slået op af Per Vers i Fredag den 10. juni 2016