Skrevet af Anders Korsgaard Petersen for ilitt.dk
Gram er en lille by, der ligger mellem Ribe og Haderslev i det nordlige Sønderjylland. Der bor et par tusind mennesker. Oprindeligt kommer navnet Gram af ordet Graam, som betyder grå. Tæppefabrikken og Sønderjysk Brandværnsmuseum er to centrale bygninger i byen. Gram imponerede på ingen måde teenageren Per Uldal, som cruisede rundt i den snorkende soveby med en iboende trang til at opleve meget mere end gråvejr, tæpper og lokalmuseer.
Året var 1989. I radioen hittede bl.a. Thomas Helmig og Gnags, på gaderne i Gram gik de unge rundt med en Sony Walkman i ørerne, frisuren var crêppet og langt nakke-hår og tøjmoden dikterede bl.a. skulderpuder, stramme cykelshorts, store løsthængende t-shirts, Converse-sko, træningsdragter og knæbukser. På børneværelset sad Per klinet til radioen og hørte ”Mandags Hip-Hop” på P3. Noget rørte sig i Per, da han hørte den forjættede lyd af USA, tung bas, scratch, finurlige samples og sort rap. Programmet blev optaget på kassettebånd og voldhørt gennem hele ugen lige indtil det nye program blev sendt.
Så blev det efterårsferie, og Per drog til København for at købe nogle af de plader som han havde hørt i “Mandags Hip-Hop”. I hovedstaden spillede en af Danmarks første dansksprogede rapgrupper MC Einar tilfældigvis. Kunne man virkeligt rappe på dansk? Så kunne Per også, tænkte han. Hjemme i Gram dyrkede Per hiphop-kulturen og begyndte igennem selvtræning at rappe på netop dansk. I Gram rappede man ikke i 1989. Ja, de færreste hørte overhovedet rap. Gram var en pæn lille grå parcelhus-by, som bl.a. hørte Thomas Helmig og Gnags og ikke mange i omgangskredsen fattede, hvad Per fablede om. Han kunne noget så mærkeligt som at læse som tre-årig og var desuden dårlig til fodbold, så nogen stor stjerne blandt byens hårde drenge havde han ikke. Men hvad gør det, når man har en drøm?
Drømmen skulle udleves to år efter i 1991. Hits og berømmelse var ikke målet – Hip-Hop var undergrund, mente Per, og ikke noget der kunne nå bredt ud. Men han ville gerne have en mikrofon der var tændt, og en fest der skulle rockes. Efter to optrædener på Gram Skole, stillede Per op til rap-turneringen Årets rapper: Hans hjemmestrikkede tekster sendte ham videre til Jyllandsfinalen. Til selv samme arrangement oplevede Per, hvordan rapperen Jazzy H gav sine modstandere verbale tæsk med improviseret rap. Denne stil inspirerede Per.
To år efter i 1993 vendte Per tilbage bevæbnet til de bebøjlede tænder med improviserede rim – og vandt turneringen. Herfra gik det slag i slag. Per Vers havde mødt DJ’en Stormester Møller og produceren Langemand og de tre dannede rap-trioen Sund Fornuft. Selvom de boede 300 km fra hinanden – Møller var fra Aalborg, og Langemand fra Aarhus – mødtes de hver weekend og øvede. Dansk rap fik sit andet gennembrud i 1996 (ført an af bl.a. Humleridderne og Østkyst Hustlers) og året efter udkom Sund Fornufts debut-plade “Så sundt som det er sagt”. Den blev hyldet af anmelderne og fik sit eget publikum, men der kom dog ingen radio-hits. Til gengæld blev de kendt som et energisk liveband bl.a. på grund af Per og hans rap-improvisationer.
Per Vers battlede igennem 10 år alle der udfordrede ham, og han vandt over dem alle, bortset fra et nederlag til ærkefjenden Clemens. De mange battles til små hiphop-jams kulminerede i år 2000, hvor Per vandt den første version af MC’s Fight Night, som samlede de dygtigste indenfor freestyle i hele Norden. Året efter deltog han igen i MC’s Fight Night, men denne gang var konkurrencen skærpet og rapperne dygtigere. Per var bl.a. oppe imod Strøm, Jøden og en norsk rapper med helium-stemme og kæmpe mikrofonhår ved navn Name. Alligevel vandt Per konkurrencen. Midt i den dertil opstillede boksering, alt imens salen kogte af tiljubel til Per Vers, begyndte han en takketale ud over det sædvanlige. Per bekendtgjorde, at han pensionerede sig selv som battle-rapper. Alle kiggede forundrede på hinanden og konferencieren udråbte et ”What!?” så højt, at det rungede i hele salen. Hvorfor fortsætte med at tilsvine sine gode rap-kollegaer og venner for at vinde 5000 kroner? Nej, Per ville noget mere med genren. Den aften fortalte han, at han ville fortsætte med at bruge sine impro-evner som kreativ freestyler i nye rammer, hvor han selv bestemte reglerne.
”Jeg oplevede mig selv som et sammenbidt konkurrencemenneske, og det skræmte mig, at jeg fik et kick af kampen. Man er ikke i balance, fordi det hele handler om at få status hos publikum. Og så var det jo svedigt at trække sig frivilligt og ubesejret tilbage fra MC’s Fight Night” (citat fra Rune Skyum-Nielsens “Nr. 1”)
Pers nye planer med freestyle-genren var starten til en ny æra. Han var netop blevet inviteret med til en turné rundt på 30 folkeskoler på Midtsjælland af jazz/rap-bandet Sort Session, som var Nørrebro-rapperen Ole D’s hjertebarn. Det eksploderede mellem deres eksperimenterende hænder, og de spillede 500 skolekoncerter over de næste fem år. Efter hver koncert, hvor alt indhold fra start til slut blev improviseret frem, var der en dyb tilfredsstillende følelse af at have vist danske skoleelever, hvad det danske sprog også kunne bruges til. De to rappere, Ole og Per, samarbejdede i stedet for at bekæmpe hinanden, og det viste en ny vej. Herefter væltede det ind med tilbud om koncerter i alle tænkelige og utænkelige sammenhænge.
Siden da har den originale gramster kørt på fuld tid og fuldt blus, og idag er ubetinget den rapper i Danmark, der har spillet flest koncerter – over 2500. Han har rappet i Folketinget så vel som i alle landets lukkede fængsler, holder workshops og foredrag, optræder med spoken-word og teater, har sit eget pladeselskab, er konferencier til mange store events, bl.a. har han været vært på Roskilde Festival hvert år siden 2008. Året 2013 sluttede han med at rappe en nytårstale til nationen til DR’s “Året Der Gik” gallashow. Derudover er han også den mest produktive på udgivelses-fronten. Per har siden “Så sundt som det er sagt” udgivet hele atten albums, mixtapes og compilations.
D. 19. marts 2013 modtog Per Vers Dan Túrell-medaljen som en hæderspris for sit årelange og kreative arbejde med det danske sprog. Udvælgelses-komitéen skrev bl.a. om begrundelsen for valget af Per Vers: ”Med sin forbløffende evne til at gribe situationer og begreber og på stedet omsætte dem til rytmiske rimede remser med mening er han i en klasse for sig (…) Hans personlige tone med en passende dosis hjemmegroet humor rammer (Per) den danske folkesjæl, både når han improviserer, og når han gennemarbejder sin tekst.” Prisen er et foreløbigt kunstnerisk højdepunkt ifølge Per selv. Det var jo det han gerne ville den aften, han stod i MC’s Fight Night-ringen og sagde farvel til battle-rap – nemlig bruge sproget mere ærligt, legende, kreativt og skabende.