Hvad jeg offcielt melder ud: “JUHUUUU JEG ER GLAD OG STOLT OG TAK TIL JER ALLE FOR DEN FINE PLACERING SOM NÆSTMEST SOLGTE VINYLPLADE I DANMARK!”
Hvad jeg inderst inde tænker: “FUCK PEARL JAM!”
Men hey det er ikke altid lort at lave nr. 2. Og jeg er ægte glad for de mange der har hentet en vinyl i butikkerne – se den grøn/sort/hvide “marble” udgave her, Og sandelig også for de fine anmeldelser som det nye album har fået – og i det hele taget bare at det er blevet anmeldt af alle store dagblade, det har jeg vist aldrig prøvet før. Sådan er det når man blander blæk med legender.
I anledning af at vinylen har ramt butikkerne har jeg fået grafik-Adam til at sætte anmeldelserne op i samme stil som han bruger i den 80 siders “kunstbog” der udgør pladecoveret. Her er det f.eks. SIDE33 der gav 6 ud af 6 plader!
Se Adams tre andre grafiske opsætninger her, her og her.
Jeg har smidt links til alle anmeldelser i dette indlæg. Og så skal vi selvfølgelig huske at slutte med et rituelt “fuck anmeldere!”.