Skip to main content
Musik

December update

By 17. december 2024No Comments

Kære alle – glædelig december. First up, så er der kommet en ny single herfra – titlen er VINDERSKÆV!

Lyt HER til anden sang fra det kommende Knust Kunst 2 album. Pressemeddelsen finder du nederst i denne post. 

Her en uge før jul, vil jeg lige fyre op for hele TRE ret ganske stabile Per V-relaterede julegave-ideer. Tre ting der perfekt viser hvad jeg har brugt det forgangne år på.

a) BOKSEN

“Den Store Benny Box” udkom i august. Den dyre løsning, for den dedikerede samler med dybe lommer.

Der er produceret 88 eksemplarer af dette samlerobjekt, og der er tolv styks tilbage! Bestil Den Store Benny Box HER.

b) BRÆTSPILLET

“Slaget Om Sønderjylland” er den lokalpatriotiske løsning hvis du ligesom jeg har rødder tæt å æ grænz’. Jeg debuterede  simpelthen som brætspils-designer for præcis en måned siden! Spillet kan bedst beskrives som Risk-møder-Monopoly, og jeg har skrevet 60 nye skæbnekort i den nye specielle “Per Vers Edition”

Læs alt om SLAGET OM SØNDERJYLLANDspillets hjemmeside, hvor det også kan bestilles!

Og så til sidst, men bestemt ikek mindst:

c) BREMEN-BILLETTER

Den 27. februar spiller jeg mit livs største koncert på Bremen Teater i København. Det er releasekoncert på det nye album, der spilles i fuld længde OG derefter et helt sæt med bagkataloget fortolket af 16 personers big band. Kæmpe aften! Der er pt. lige omkring 200 billetter tilbage før salen er fyldt! Her er plakaten.

Billetterne finder du HER. Og lad mig smide en lille julebonus i sokken: Hvis du bestiller inden fredag 20/12 kl. 16.00, får du i løbet af et døgn sendt en personlig videohilsen. Bare skriv til mig på denne mail med et screendump af dine billetter og hvad du gerne vil have at jeg siger. Så du har noget at vise frem juleaften til den som du inviterer med… !

Læs alt om Knust Kunst 2 Galla Koncert lige her.

Tak for supporten! Vi slutter denne updagte med pressemeddelelsen på “Vinderskæv”, der også fortæller om det kommende album:

VINDERSKÆV

Med det ambitøse og bredspektrede projekt KNUST KUNST, hvor glemte dele af Danmarks rige musikhistorie bliver genoplivet, er Per Vers på pladespil igen, og nu kommer den første rigtige single fra det kommende album. Tidmaskinen er sat på “hippie”, titlen er “Vinderskæv”, og rapperen er i topform. 

Med et flow der er “over det hele” på den bedst tænkelige måde beskriver Per Vers kvinden som det stof, der rammer ham hårdest. Der er ikke brug for andre stimulanser når frekvensen til det feminine står åben. Det er livsliderlig lyrik som kun han gør det her til lands. 

Teksten er nærmest psykedelisk og man har ikke hørt Per Vers i sådan et lydbillede før. Det er varmt, analogt, håndspillet og helt hårdt skåret og simpelt. Med en rundgang af bas, guitar og trommer der emmer af afghanerpels og brun marok. “LSD” bliver rimet på “vi ligger i fælles ske” og “seksten pils” på “Cypress Hill” inden en skøn, skæv stemme på distingveret dansk udbryder “for jeg ved at du kommer til mig…og jeg ved, at du elsker miiiiiig”. 

Det tonstunge, halvfjerdserstenede og nakkebrækkende groove er nakket fra en sang der simpelthen hedder “SKÆV”. Den lyder som om den er fra 1971 – og det er den også. Det er med den aalborgensiske trio Moses, og ligger på en af de dyreste grammofonplader i den danske musikhistorie. Albummet “Changes” koster fra 15.000 kr. og opefter i sin originale udgave.

Det er Pers tro vinyl-væbner Turkman Souljah, der bemander mixeren og gør hippierne til hiphop. Sammen har Per & Turkman begået en helt særligt samarbejde, og “Vinderskæv” er et perfekt eksempel på synergien. 

KNUST KUNST 2 rammer Danmark 7. februar!