Skip to main content
Music

Klodsmajor

By 27. marts 2014marts 31st, 2014No Comments

1899350_802675073094260_493361294_o

Den gule mand fra EGO-coveret har været vidt omkring. Han har været på verdensturné, og har på alle måder overhalet Hampenbergs Gule Mand. Min veninde Sascha sendte mig igår et screendump af Lady Gagas nyeste video. Selvfølgelig skulle det postes – incl. en smiley over den lille griner der ligger i at være 3 år forud for en af 2014-poppens allerstørste navne. Under billedet skrev jeg at både Gaga og jeg havde styr på juraen og havde licenseret billedet hos Nathan Sawaya. Der var endda straks een der linkede til denne artikel, hvor jeg forklarer hele historien om coveret. Alligevel var de fleste kommentarer varianter over budskabet “Sagsøg! Flå hende ind til knoglerne – eller i hvert fald kødkjolen!” De færreste tog videre videre notits at der ikke var nogen skandale.

Idag blev min FB-status så til artikler i BT, DR Nyheder, MetroXpress og Gaffa. Alle med stort set ordret samme overskrift, “LADY GAGA STJÆLER FRA PER VERS”. Hvilket både viser meget cut&paste der er i online-journalistik, men også at man generelt synes at dét er en passende overskrift til en artikel, der så handler om at Lady Gaga i virkeligheden ikke stjæler fra Per Vers.

Nå, men ikke-skandalen resulterede altså ikke absolut intet andet end et billede med 4000 likes og et “reach” på 250.000 mennesker. Måske kommer fem af dem til en af release-koncerterne. Og så er alt jo godt. Jeg vil fokusere på en anden FB-bruger, Jeppe Reinhold, der samme time som jeg uploadede den klodsede dame sendte mig nedenstående billede. Dét er korrekt brug af cover art. Tak Jeppe 😀

 

Skærmbillede 2014-03-31 kl. 13.24.33