Skip to main content
Uncategorized

Nyt site – & nyt album!

By 10. marts 2014No Comments

1402 Youtube header

NYT SITE – NYT ALBUM!

Så har vi gjort hovedrent og fået malet, pudset, olieret og totalrenoveret PER.TV. Jeg smider som det allerførste en KÆMPE tak til Shahab Ghanavati, som har ligget sidelæns i en måned og repareret tag og smidt sygt flot tapet op. Tak også til Jeppe Krogsgaard fra Berlingske og Anders Korsgaard Pedersen fra ilitt.dk for at vi må bruge deres super-velskrevne portrætter i biografi-sektionen. Det er UMULIGT selv at skrive den slags, uden at det bli’r selvsmagende. Så det er værdsat, d’herrer! OG – udover rent faktisk at ligne noget fra dette millenium, så er sitet i modsætning til før totalt kompatibelt med mobil og tablet.

Der er en del ting der først spiller i løbet af de kommende dage – bl.a. er alle DL-links til diverse gratis-udgivelser ikke aktive lige nu. Om forladelse! Men kig dig omkring! Glæder mig til at lave indlæg i de nye lækre omgivelser.

Samtidig er jeg glad for at kunne fortælle, at den 5. maj udkommer mit nye album “DNA”. Du kan høre de første 4 minutter af pladen i diskografien, hvor jeg netop har indtastet trackliste, gæste-featurings og cover art! Og senere på ugen offentliggør vi al info om 2 x releasekoncerter!

TAK fordi du følger med, jeg er virkelig tilfreds med de her nye numre, og jeg glæder mig til at kunne afsløre mere meget snart!

://PV