Skip to main content

Den Store Benny Box!

By Musik

Den 8/8 fejrer vi min dejlige digt-doublemakker Benny Andersen, der blev 88 og som spillede så smukt på sine 88 tangenter, ved at udgive vores 88 minutter lange hyldestkoncert på vinyl. Samme dag udkommer DEN STORE BENNY BOX i 88 eksemplarer.

DEN STORE BENNY BOX er tre en halv kilo tung kasse med kunst.

Det musikalske indhold er den nye trippelvinyl, der er Sidste Omgang 80 sider bog incl. vinyl om og med Benny & Per, og en syvtommer single med bonusmateriale fra Sidste Omgang!

Og så er der poetens personlige papirer, som Benny selv, hans enke og hans datter og svigerdatter har været så utrolig venlige at lade mig offentliggøre: fotografier fra hans private gemmer, en gammel sætliste fra den første sæson med Povl Dissing, samt et pressebillede af Bennys allerførste band, hvor han kun er sytten år gammel. 

Som det største scoop fra skufferne indeholder Den Store Benny Boks tre helt nye Benny-digte som jeg fandt på hans computer, da familien overlod denne til mig efter hans død. 

En unik pianotangent, nummereret fra 1 til 88 og med Benny Andersens autograf brændt ind i, gør sammen med et guldpræget certifikat kassen komplet.

Og så er der en vild visuel Benny-bonus – en koncertfilm, som kun køberne af denne kasse kan se. En smukt laserskåret brik med QR-kode giver adgang til denne eksklusive produktion. 

Altsammen pakket i en smukt nittet kasse med præget tryk, med billardgrønt, fløjlsbeklædt skum til at holde de forskellige elementer på plads! Det hele kan ses her:


DEN STORE BENNY BOX koster 1800 kr., og vi holder livestream-event tirsdag 6/8 kl. 19.00 med salg af boksen, uudgivne videoer, konkurrencer og hygge. Den nye trippel-vinyl “En Aften Med Andersen” (400 eksemplarer ) kan også købes seperat som det første sted her, til en pris på 500 kr.  Tryk her for at deltage!!

Boksen er mit eget projekt og kommer i Mixed Ape Music regi, mens jeg udgiver “En Aften Med Andersen” i samarbejde med Turn It Over Records i Herning. KÆMPE TAK til Kenneth og Anja!!

FØRSTE FREDAG

By Musik

KONCERTNYT – den her har jeg GONNOK glædet mig til annoncere!

Min dejlige DJ Turkman Souljah og jeg har fået en god idé og har hooket op med Råhuset som ligger 300 meter fra Københavns Hovedbanegård.

Fire gange i ‘24 inviterer vi en helt særlig aften – med nyt show og nye gæster hver gang! Der er plads til 150 mennesker, og med kun fem meter fra scenekant til bagvæg bliver det varmt og vedkommende!

PV 13

FØRSTE FREDAG er en månedligt tilbagevendende aften hvor alt er muligt og tilladt. Det er legestue for lyrik og lak. For turntables og tekster. For vinyl og vokal. For pladespilleri og poesi.

FØRSTE FREDAG løber af stablen to fredage før og to fredage efter sommerferien. Hver koncert bliver helt forskellig fra den foregående, og hver gang vil der være nye besøgende – rappere, sangere, instrumentalister og gøglere af første klasse fra de to eventyrlystne herrers kreative omgangskreds.

Og så arbejder Turkman og Per på et fælles album, og hver aften vil der være premiere på nye numre derfra!

Kom forbi til en unik aften – eller fire!
Første gang er allerede om seksten dage, så fang en billet! Links her:

3. MAJbilletter her
13. JUNI *) – billetter her

6. SEPTEMBERbilletter her
4. OKTOBERbilletter her

*) …korrekt, 13. juni er overhovedet ikke den første fredag i måneden

VI SES! – Per og Turkman 

Fire nye på en uge!

By Musik

Glædelig mandag. I løbet af den sidste uge er der kommet hele fire nye ting ud! Here goes:
1. “IKEA” (BareDetVarMig feat. Per Vers)

Der er mange store firmaer vi har stærke følelser omkring… McDonald’s – DSB – PostNord… men! Kan vi blive enige om at det sted der rammer os hårdest på temperamentet er…. IKEA?!

BAREJEGVARMIG er et nyt navn på den danske scene. Jeg var rigtig glad for hans første single “Ham Der” og blev endnu gladere da han så spurgte om jeg ville være med på single nr. 2! Følg hans Instagram, som han dagligt smider nye sjove videoer på, og lyt til IKEA – BareJegVarMig feat. Per Vers her!

 

2. “BUNKER CYPHER” (OnTheSpot feat. Janus Forssling, Per Vers, Conradi og Krogh)

Jeg har været i Bunkeren hos On The Spot for at rappe riven af foran overvågningskameraet! Nyd fire flotte rappere med variende ansigtsbehåring! Der ligger meget forberedelse i sådanne videoer, hvor der skal skrives nyt OG øves det igennem 1000 gange. Så respekt til alle der lægger timerne!

SE VIDEOEN HER! – og følg deres YouTube kanal, hvor der er en ny cypher hver eneste onsdag!

 

3. “SPASIBA – REMIX” (Niller Beats feat. Per Vers)

I weekenden var det to år siden jeg udgav nummeret SPASIBA som udtrykte min frygt og forvirring over Putins angreb på Ukraine. Jeg havde ikke regnet med at der ville komme en toårsdag for denne krig, og at nummeret stadig ville være aktuelt. Den sønderjyske producer NILLER BEATS spurgte om han måtte tage “Spasiba” under kærlig behanding, og resultatet er ude nu.

Billedet ovenfor er slutbilledet i den rimelig vilde musikvideo jeg lavede til nummeret – den kan kun se på DR’s Undervisningsafdeling som betalte for gildet, men jeg håber den engang kan blive offentlig tilgengængelig. Tak til legendariske Lasse Spang Olsen og hans seje (og meget kølige) ven Valdimar Johansson for at legemliggøre min idé med at vise en verden i brand…

Hvis ikke du kender originaludgaven af nummeret så findes den her (produceret af amerikanske Brainorchestra) – og lyt så til det spritnye SPASIBA – REMIX!

 

4. STAND UP DEBUT!! 

I sidste uge debuterede jeg fandme som stand-upper! Det har ligget latent og luret længe i baghovedet som en mulighed, fordi freestyle-rap og comedy har visse lighedspunkter. Men jeg har altid slået det hen med at blive på min banehalvdel. Nu blev jeg så overtalt af Elias Ben-Afia, der er både freestyle-rapper og komiker, og har GRIN & RIMTeater Play, der blander de to genrer.  Så jeg sagde ja til at lave et kvarters stand-up, heldigvis for et lille, venligt publikum, der udmærket godt vidste at det var første forsøg – og sikkert en engangsforestilling. Jeg huskede alle 15 minutters musikbefriede, muntre og måske sjove monolog…! Så dette var et “du skulle have været der” moment – do not stay tuned for more, men man ved jo aldrig. Det var virkelig fedt at prøve!

Til sidst vil jeg gerne nævne at Danmarks første hvordan-lærer-man-at-rappe-håndbog har ramt gaden. Titlen er RAP TIL HJERNEN og manden bag er en dope makker ved navn Shahin Aakjær. Jeg er een ud af +50 danske rap-artister som Shahin har interviewet til bogen – her kan du læse mit bidrag. Big up Shahin, bogen kan købes lige her!

 

Sidste Omgang Tourafslutning

By Musik

Tak til alle der kom ud og så os på SIDSTE OMGANG TOUR.

Sytten koncerter landet over – vi sluttede på Hotel Cecil i København, og her er 30 helt fantastiske billeder af mesterfotograf Per Lange.

Fuck Panser

By Musik

NY SINGLE & MUSIKVIDEO!

Vi skal sgu ha’ lidt ny musik med rundt på tour. Tjek FUCK PANSER her!

Her er pressemeddelsen:

PER VERS ER TILBAGE – FRA FOLKELIGE DIGTE TIL FUCKFINGER

Den unikke stemme er tilbage og aktuel med en 17-datoers efterårturné som tager ham rundt i hele landet med et helt nyt set-up. Og nu er der ny musik på vej!

Sidste år udkom Pers samarbejde med Danmarks største digter gennem tiderne, Benny Andersen. SIDSTE OMGANG var et mørkt, melankolsk mesterværk med fokus på ordene, og Benny og Pers duet mellem spoken word og rap blev et af årets bedst anmeldte plader og i foråret blev præmieret med GAFFA-prisen som ÅRETS HIP-HOP ALBUM. 

Nu er Per Vers tilbage – som vi kender ham og alligevel aldrig har hørt ham før – hvor de eftertænksomme digtoplæsninger er puttet tilbage på reolen og der er fuldt blus på de heftige beats, den hårde hiphop-energi med bassen i bund og en opstrakt langefinger.

FUCK PANSER er en fordanskning af et af de mest ikoniske og kontroversielle rap-numre helt tilbage fra 1988, det herrens år en tolvårig teenager fik blæst de sønderjyske ører helt bagover af det nye funky og farlige fænomen der hed hiphop – nemlig “Fuck The Police” med N.W.A.

Og netop som man tror at Per har hørt så meget gangster- og gaderap at han er begyndt at hade politiet meget mere end hans blege, lovlydige provinsbaggrund kan forklare, river han med sædvanligt sprogligt overskud og blik for dobbelttydigheder os alle rundt og afslører at nummeret handler om noget ganske andet. 

Singlen akkompagneres af en energibombe af en musikvideo med masser af attitude, gadedans – og sårbarhed til sidst. 

Lyt til FUCK PANSER på din favorit streaming her:

Det var de officielle ord. Og lad os så slutte med lidt behind the scenes / bonusmateriale kun til jer der læser med på min hjemmesiden. Hele ideen til nummeret startede med jeg så en graffiti med en stavefejl – eller var det mon med stor poetisk sans? Hvis tilfældet var nej, tilføjede jeg det selv. Jeg tog desværre ikke et billede dengang, men her er hvad en billed-googling kommer op med.

Her kan du se koreograf Tone Reumerts lækkert håndskrevne “skudplan” – og tjekke dette klip fra optagelsen hvordan musikken køres langsomt for at give en stacceret ‘shutter’ effekt i bevægelserne i slutresultatet.

Det var ret syret at skulle performe det så langsomt – her er tre små videoer fra øveren, hvor vi går slow motion på den, og så kan du også se danserne øve henholdsvis starten og slutningen i “real time”. Fuck panser og fuck hvor er I seje! Og så skal I da også lige se hvordan det ser det ud når man gennembryder papirvæggen som Lau var så rar at lave med ultrakort varsel – og han så måtte lave een gang mere fordi Lau selv stod i skuddet i første take – her.

TAK til hele det sprøde sprøde hold (credits under videoen) og til dig for at lytte – del som altid gerne videoen og HUSK JEG TAGER PÅ TOUR I HELE DANMARK SNART – billetter HER!

Close Menu