Skip to main content

20 års freestyle

By Uncategorized

Lige tre “nye” videoer fra hver sit årti.  Fællesnævneren er freestyle. Jeg laver aldrig det samme, og alligevel laver jeg nøjagtig det samme som for tyve år siden.

Video nr. 1:

For en uge siden besøgte jeg Youtube-programmet Op I Huset, hvilket der kom denne video ud af! Skud ud til Mati og Dr. Keiff!

Video nr. 2:

Efter præcis TYVE års venten er optagelsen af den første organiserede freestyle-battle-turnering i Danmark og den direkte forløber til MC’s Fight Night, DE 8 BEDSTE, er netop kommet online! Se de nostalgiske nosseslag her.

Video nr. 3:

For præcis 10 år siden var jeg med  Frank Hvam rundt på en kæmpe DK tour med hele 113 jobs. Jeg har netop uploadet denne video, der lå som bonus-materiale på den DVD som Frank sendte ud i sin tid.

20 år siden… 10 år siden… og i dag! Freestyle for evigt – P!

Koncertfilm!

By Musik

VI HAR LAVET EN FILM! 

I efteråret 2018 udgav jeg mit mest ambitiøse album til dato: KNUST KUNST.

Den dertil hørende release-koncert på et udsolgt Bremen Teater er nu blevet til en koncertfilm, som jeg er glad for at CPH:DOX vil lægge lærred til!

Her er Dan Lishs filmplakat:

Fotograf Ian Tomkins og klipper Malte Greis har lagt hundredevis af timer i opgradere optagelsen af showet med interviews med de kunstnere der er blevet samplet og  kig bagom kulisserne i den langstrakte tilblivelsesproces.
Efter filmen spiller jeg en koncert sammen med Turkman Souljah!

Læs mere og køb billetter hos CPH:DOX lige HER

Her er et par screenshots fra filmen:

Per Vender Hjem

By Musik

I morgen vender jeg tilbage til Gram og spiller en koncert i anledning af åbningen af den nye lokale musikforening der selvfølgelig hedder GRAMMOFON. Tilbage i marts sidste år spillede jeg for første gang en “rigtig” koncert i min hjemby, og i den forbindelse lavede vi en ret ambitiøs mini-dokumentar i 4 afsnit om at vende tilbage til barndomsbyen. Se den her.

PER VENDER HJEM – afsnit 1

Efter sytten år som rapper på fuld tid skal jeg endelig spille min første koncert i min hjemby Gram. Det er så stort – og nervepirrerende – at jeg har været tilbage i Gram og skyde en lille mini-doku i fire afsnit. Se den første her. Håber den her går viralt i 6510 😀

Slået op af Per Vers i Tirsdag den 5. februar 2019

PER VENDER HJEM – afsnit 2

Jeg skal spille i min hjemby Gram for første gang den 16. marts. Inden da skal barndommens traumer konfronteres, og jeg kan lige så godt være åben om min karriere som ungdomskriminel.

Slået op af Per Vers i Tirsdag den 12. februar 2019

Så er afsnit 3 klar i min lille mini-serie om min hjemby 6510 Gram – og min kommende debut-koncert på hjemmebane med ca. 18 års forsinkelse 🙂 De to første afsnit af vores selv-producerede dokumentar er samlet blevet set af 50.000 her på Facebook, og i dag var jeg i TV2 og fortælle om projektet. Det er da for vildt! <3 Jeg vil gerne dedikere dette afsnit til alle ildsjælene der sætter bål i deres byer… JA MOJN DO 😀

Slået op af Per Vers i Mandag den 18. februar 2019

https://www.facebook.com/pvers/videos/400065120749717/

Billetter til koncerten torsdag 23/1 kan købes HER.

Grammofon!

By Musik

Næste uge holder jeg homecoming! 

Som opvarmning har jeg fundet en video fra vores besøg fra sidste år på Gram Slot. Jeg havde netop spillet “I Sku’ Se” som handler om at danse dårligt (se musikvideoen HER). Men nu skal det hele jo ikke handle om mig – men også om hvad publikum er dårlige til! Næste nummer var derfor en improviseret sag der kom til at hedde “I Sku’ Pernille Lave Matematik”… 🙂

Dette var min første rigtige koncert i min hjemby Gram nogensinde. På torsdag vender jeg tilbage til G-Punktet og spiller min anden rigtige koncert i 6510 nogensinde – på den anden side af vejen, i kostalden på Gramgård!! I marts var vi 550, på torsdag er der plads til 150! Det et bli’r intimt og godt duo-show hvor jeg tager den femdobbelte danmarksmester i mix DJ GRADED med!

Du kan købe billetter LIGE HER, og du er selvfølgelig velkommen til at lade være, men så skyder Erling Jepsen dig.

 

Smugkiks 2

By Musik

Danskjockeys! Så er der flere danske disc-coveries, jeg har udgivet en volume 2 af SMUGKIKS – som kan lyttes HER!

Undertitlen til SMUGKIKS er “perler fra Pers pladesamling” – dvs. efter min mening super funky, soulfuld eller på anden måde genial dansk musik fra 60’erne, 70’erne og 80’erne der (stort set) kun findes på vinyl. Digitaliseret danefæ fordi det er synd at disse lidt for godt gemte grammofon-grooves bliver glemt.

Som titlen antyder, findes der også en Volume 1 – den ligger HER.

Herunder kan du se de to opsamlingers trackliste. God lytter.