Skip to main content
Uncategorized

Mit 2014

By 22. januar 2015No Comments

Kære alle der følger med i hvad jeg render og laver. Vi er toogtyve dage inde i det nye år. Tid til  et “Hvad fanden havde jeg egentlig gang i sidste år” tilbageblik. Jeg har gennem det sidste år virkelig prøvet at prioritere min youtube-kanal, og regelmæssigt få lavet små fede og gennemførte video-produktioner. Det er ved hjælp af disse at jeg nu vil resumere sæsonen 2014.

Det startede i april, hvor jeg annoncerede at der efter tre års pause siden “EGO” var et nyt album på vej. Og at jeg stadig ikke havde lært at synge:

I anledningen af udgivelsen bestemte jeg mig for at holde to release-koncerter, der skulle være mest ambitiøse live-opsætninger jeg har lavet:

(Bonusinfo: Flaskedrengene a.k.a. Bottle Boys lærte jeg at kende pga. deres veludførte “Hip Hop History” video – den lavede vi så en meget loose live-udgave af her…)

Som single skulle der fokuseres på nummeret “DUM”, og med hjælp af den fantastiske instruktør Asger Lindgård fik jeg lavet min hidtil bedste musikvideo:

“DUM” blev også udgivet som vinylsingle i forbindelse med “Record Store Day”, og det blev en meget specielt udført udgave

18. maj udkom “DNA”, mit tredie offcielle soloalbum. På udgivelsesdagen fik vi skærmtid på to forskellige kanaler, og kl. 07.30 havde vi allerede spillet to af pladens numre…

…og ved middagstid spillede vi et tredie i en sofa med et legetøjsklaver….

…ugen endte med DNA gik nr. 2 på album-hitlisten og med totalt udsolgte koncerter både i Aarhus og KBH – to aftener jeg aldrig vil glemme, og som du kan se et sammenklip af her:

Som noget nyt introducerede jeg med DNA et nyt format vi kalder for “coverbook”, en vinyl-size indbundet kæmpebooklet, så man kan have noget fysisk til samlingen selvom selve musikken ‘bare’ streames.

“Coverbook” konceptet fik et stort nøk opad da vi i august på gymnasiernes første skoledag endelig var klar med et projekt der havde været 2 år undervejs – RØDDER! Ti danske rappere fortolker ti klassiske danske digte. Der blev lavet et kæmpe undervisningssite til albummet – her ser du skiven frisk fra trykken:

Det var noget af en præstation af få samlet 10 travle og ikke altid toptjekkede rappere i samme lokale, men det lykkedes, og vi holdt en kæmpe RØDDER release-galla på Musikkens Hus i Aalborg, hvilket så sådan her ud:

Vi fik taletid i Aftenshowet om RØDDDER, og spillede to halve numre, der resulterede vi endte i Natholdets gabestok… heldigvis blev jeg dømt “street” af L.O.C, som du kan se til sidst i videoen… 😀

Og så var vi klar til nogle hårde ord og en meget blød video om den bløde mand, som jeg beskrev i nummeret “Gokkejern”:

Nummeret var med på “DNA”, men var egentlig skrevet til forestillingen “Det Store Skuffejern”, som er det eneste jeg ikke har video-dokumenteret pga. Det Kongelige Teaters regler for filmning – men det var såmænd min teater-debut, som jeg skrev og performede sammen med historiefortæller Per Helge og digter Peter Dyreborg – du kan læse lidt om forestillingen her. Og for enden af denne årsresumé er der mere om Skuffejernet… 😀 .

Dette er års-resumé er nu nået frem til julemåneden, og 1. søndag i advent lagde vi denne video op fra DNA release-festen om Jesu tilbagekomst:

Cirka samtidig udkom “Lydspor Fra Bibelen”, hvor jeg fortolkede to andre bibelske figurer, nemlig Kain & Abel på nummeret “Se Lige Mig”hør det i indspillet form her og som acapella her nedenunder:

Og samme aften Jøden og jeg i Aftenshowet, og da Bent Fabricius Bjerre a.k.a. Bent Fabolous fyldte 90 år, skruede vi på opfordring da vi kom en halv time før programmet et hurra sammen til ham – det lød sådan:

Som årets sidste skriveprojekt kastede jeg mig ud i en lidt mere velovervejet bestillingsopgave, stadig med kort deadline. P1 skulle kåre “Årets Ord” – du kan læse alt om Årets Ord projektet HER. Først lavede jeg et vers med og om ord fra tidligere år – derefter bød lytterne ind med med nye ord der var opstået i 2014, og dem kombinerede jeg til dette:

(fun fact: jeg har nedskrevet begge tekster incl. kommentarer og forklaringer her og her)

“Det Var Midt I Julenat” fik en del opmærksomhed i december, og jeg fik lov til at fremføre nummeret med luksuslydende backing af DR’s Pigekor. I samme program, DR3’s “Den Forbandede Jul” fik jeg Pigekoret til at synge over et Wu-Tang beat mens jeg affyrede en improviseret julesang ud fra seernes minder fra fortidens firetyvende… iført #STRIK4PER sweateren! Det lød sådan:

Og så var der kun tilbage at sige tak for 2014, og for en uge siden lagde vi den sidste musikvideo fra “DNA” op til nummeret “Afskyelige Snemand”. Igen en video med Asger ved roret, som jeg selv blev rigtig glad for:

Med denne musikvideo slutter jeg forløbet omkring “DNA”, og det er tid til at starte et nyt kapitel. Jeg er glad for at kunne fortælle at der allerede er noget på vej: EP’en “Skuffesange” er syv sange dyb og lægges til fri download her på PER.TV søndag den 1. februar. Det er sange jeg skrev til “Det Store Skuffejern” som jeg har fået indspillet, incl. live-optagelser af forestillingens freestyle-indslag.

Jeg har ikke haft et kæmpe radiohit eller en video med en fantasillion views, men jeg er stolt over hvad jeg har brugt disse 365 dage på. Mit hold er uovertruffent, både på scenen og dem der hjælper mig med grafik, video osv – Adam, Claus, Brandon, Jonas, Asger og Playground. Jeg har optrådt 121 gange på de 365 dage og dermed mødt mange der har stiftet bekendtskab med min musik for første gang. Hvis bare en lille del af dem (jer!!) er klar på at ride med herfra, så kan jeg kun være taknemmelig – og jeg ser frem til 2015!

Fred! ://PER//: