Skip to main content

Skud Fra Hoften

By Music

Jeg har teamet op med de superdygtige impro-skuespillere i SpecialKlassen! Vi kalder vores fælles projekt for SKUD FRA HOFTEN!

5-17-sfh-snapshot-2

SKUD FRA HOFTEN er et 100% improviseret show, som vi sender en gang om ugen i seks uger. Vi er pt. halvvejs, og på torsdag kan du kigge med igen. Vi udnytter de nye live-video-muligheder som Facebook tilbyder, og er gået syv skridt videre end bare at lade iPhonen rulle. Vi kontaktede Boe fra MillFactory studiet der filmer os med seks fjernstyrede kameraer og streamer det direkte til FB. Det giver nogle fantastiske muligheder for interaktion med folket derude, og det foregår på både min og deres Facebook-sider, samtidigt. Det er nemmere at vise end forklare, så her kan du se et sammenklip af sidste omgang:

https://www.facebook.com/pvers/videos/1290042977690798/

Vi håber du vil kigge forbi og lege med på torsdag kl. 21.30!

Hvis du vil høre mere om tankerne bag så har vi været i Brian Mørk Show (Brians ugentlige podcast om comedy) og fortælle om samarbejdet, hvilken kan høres lige her. Lyt endelig videre da Kasper og Rasmus skrider, for pludselig dukker undergrunds-rapperne Dikkedik og Toke Pladevender op og anklager mig for at have stjålet deres rettigheder og stil og generelt for at være en skidt type. Jeg er til dels uenig.

Når de seks uger er gået – ja, så ved vi ikke om det var et engangsknald. Hvis der er interesse fra spillestederne derude, kan det være der kommer en tour på et tidspunkt. Vi kan i hvert fald offentliggøre at vi netop er blevet booket til at lave et SKUD FRA HOFTEN i virkeligheden – det bliver på Bremen Teater den 6. september, og billetterne er netop blevet sat i salg HER. Håber vi ses!

Skærmbillede 2016-05-24 kl. 11.34.43

Kongen Af Provinsen

By Music

Ude i dag! Kongen Af Provinsen single cover

Pressemeddelse for “KONGEN AF PROVINSEN”

MODERSKIBET FEATURING PER VERS OG PETER BELLI

Første brøl fra Moderskibet, et nydannet partnerskab mellem to af Danmarks største producernavne, Marcus Winther-John og Frederik Thaae, er “Kongen af Provinsen” – en positiv og potent rockende hyldest til ildsjælene i Udkantsdanmark med vokal fra pigtrådshelten Peter Belli og sproggeniet Per Vers.

“Al omtale er god omtale” lyder et løgnagtigt mundheld. Når man taler om provinsen har den konstante og konsekvente dårlige omtale været med til at forme fortællingen om masseflugt fra landsdele i opløsning. Som regel er det storbyjournalister, der afsøger eksotiske egne benævnt som Bermuda Trekantsområdet, Vandkantsdanmark eller Den Rådne Banan.

Heldigvis er der dog stadig masser af ild i sjælene i de områder, hvor hovedparten af landets befolkning bor. Og nu kommer endelig en sang, der hylder dem der blev tilbage i den såkaldte Udkant.

Over en skramlet rock’n’roll produktion med nutidige virkemidler skråler Peter Belli “Kongen længe leve” med en livskraft der nærmest fremstår stærkere end nogensinde. Den gamle gøgler beretter om en konge, der lever helt derude, hvor kragerne vender. Hans omkvæd lægger op til rapperen Per Vers, der i sin tekst hylder oversete provinshelte, der ikke bliver til hængerøve bare fordi de blev hængende.

Initiativet til dette samarbejde tværs over generationer kommer fra makkerparret Marcus Winther-John (Inside The Whale) og Frederik Thaae (A Kid Hereafter). De har deres daglige virke i popverdenen som sangskrivere og producere for alle fra TV-2 til Sys Bjerre, men har også begge en langt mere alternativ skabertrang. Efter deres veje krydsede hinanden, blandt andet i Los Angeles, har de valgt at samle kræfterne under navnet Moderskibet, hvor ambitionen er at sammensplejse musikere og sangere fra forskellige miljøer, og lade nye energier opstå.

Det første brøl fra dem er “Kongen af Provinsen”, der opstod efter de havde forenet et vintage rock’n’roll trommebreak med et fængende guitarriff. Det var som skræddersyet til pigtrådskongen Peter Belli, og omkvædet skrev sig selv. Men versene var sværere at knække. Peter Belli var frisk på at dele track med en rapper – bare han ikke kun snakkede om “pik og patter”… 😀

Kompasset pegede derfor på Per Vers, der er kendt for ofte at være uortodoks i sit emnevalg. Per gik i tænkeboksen, og kom ud igen med en tekst, der hylder dem der ikke behøvede at flytte over til dem der kunne forstå dem. “Jeg flygtede selv fra Gram i Sønderjylland samme uge jeg fik min studenterhue, fordi det virkede rigtigt. Men siden har jeg spillet over 2500 shows i dette land, og har mødt mange af ukuelige mulighedsskabere, der blev i deres respektive flækker. Jeg ved hvor meget genlyd det kan give, når initiativrige folk overvinder “sandsynlighedens sandhed” om at det ikke kan lade sig gøre. Når dem der har ideer der er større end deres kommuner ikke giver op og flytter til storbyen, over til de andre med store tanker. Om det er undergrundsmusikken i Svendborg, billedkunsten i Silkeborg, eller hiphoppen i Aalborg – ofte kan man pege tilbage på en enkelt ildsjæl, der får det hele til at ske i praksis.”

“Kongen af Provinsen” er soundtracket til den modstandskamp, der kæmpes af konger M/K overalt i provinsen. Dem som kæmper lokalt – for kunsten, for kreativitet og for livet.

LYT TIL SANGEN PÅ SPOTIFY, TIDAL, WIMP, APPLE MUSIC ETC. HER!

Dansk Design

By Fashion, Music

Min garderobe har fået et gevaldigt løft. Jeg var på vej hjem fra en uge i Frankrig og havde ikke mere rent tøj, og jeg skulle direkte fra lufthavnen og i Aftenshowet… så udsendte jeg meget spontant en åben invitation til alle upcoming danske designere og tøjmærker:

fb post

Responsen var overvældende: Jeg havde forventet, at der måske var 2-3 mennesker, der ville reagere – men jeg kom hjem til fyrre mails. Det var lige fra en graffitimaler, der havde lavet en t-shirt i to farver, til superambitiøse go-getters, der havde lavet en hel kollektion med jakkesæt og superfancy indpakning.

Den “normale” måde at udnytte eksponering i medierne er at rende de store mærker på dørene og score noget gratis kluns – de har mange kvadratmeter lager afsat til sponsortøj, og har budgettet til at lege julemand. Men hvad nu hvis jeg sagde at jeg kun vil ses offentligt i dansk design? Endda af nye mærker som kun de færreste kender? For mig er det klart sjovere være iklædt tøj, som folk ikke umiddelbart kan afkode, og som de måske endda bliver interesseret i at vide mere om. Og allermest fordi jeg personlig kan identificere mig meget med unge, upcoming selvstændige iværksættere der kæmper for deres nye idé. Jeg vil hellere kaste noget eksponering til disse mennesker, end at stå i de samme brands som alle andre.

Her er billeder fra nær og fjern i månederne der fulgte:

tøjper

Stort tværfagligt klap på ryggen til alle de unge, håbefulde idealister, der har været så søde at klæde mig på! Dog vil jeg gerne give den op for Vladimir Appalonov, der i sandhed lige tog det et ekstra skridt. Efter at have sendt mig en Karl Smart t-shirt som jeg elskede, mødtes vi – og så fortæller Vladimir at han som projekt på designskolen gerne vil sy en hel kollektion kun til mig! Det første blev en jakke som jeg har på musikvideoen til “NOK”, som lige er kommet ud:

per & kor

…Se da i øvrigt videoen til NOK lige her!!!

Jeg læste en artikel i Politiken, der sagde, at “selfie madness” har medført, at tøj fremstår brugt hurtigere end nogensinde, når det hele tiden bliver dokumenteret. Og mens jeg faktisk er meget lidt forfængelig som privatperson, så føler jeg mig først velklædt og klar til medie-halløj, hvis jeg har noget “ubrugt” på. Men den konstante jagt efter et fresh look er tidskrævende, opslidende og føles inderst inde lidt fjollet. Måske er tiden inde til bare at gå i den samme sorte t-shirt og cap med mit logo på hver eneste dag? Så er der fred i krydderen til at fokusere på den næste gode sang…?

Men hey – KÆMPE TAK til alle de freshe iværksættere – tjek deres ting ud her:

MEMENTO VIVERE (website)

Shali fra SECRET SAMPLES (website)

Dennis fra LETHAL DISEASE (website)

Cecilie fra POST HUME (TumblrInstagram)

Thomas fra NO TITLE (website)

Allan fra ROUNDERS (websiteInstagramFacebook)

Cecilie fra UKENDT CO. (Facebook)

Jens Christian fra POCKZ (website – Facebook – Instagram)

Olivier fra O’KANA (website)

Erik fra BAGGAARDSBARONER (website – Facebook – Instagram)

Tobias fra TJEWO (websiteTumblr)

Theodor fra SPEAK EASY + HERNAN (Hernan Facebook – Speakeasy Facebook)

Casper fra SANDBIRD (website)

Simon fra TOMISHOP (website – Facebook – Instagram)

Tina fra LE PORT (website – Instagram)

Marc fra PLEASANT (website – Instagram – Facebook)

Goodluck fra MONAKI (website – Instagram – Facebook)

Nikolaj & Rasmus fra KARMALEON (website – Instagram – Facebook)

Vladimir fra SELFMADE COPENHAGEN (Instagram og Facebook)

 

Så Er Det Nok!

By Music

per & kor

“Hør… hva’ fa’en er det for en plade du står med der?” …det er såmænd et nyt Per Vers-album. Det ser sådan her ud hvis du kommer tættere på:

Mockup

“Det har jeg sgu da ikke set være til salg nogensomhelst steder?!” – Det er fordi jeg kun har trykt den i EET EKSEMPLAR, som bortauktioneres til fordel for Danmarks Indsamling her: www.per.tv/auktion – det er et samlerobjekt fra starten af. Men hvad er det værd? Hvad vil være NOK at byde? Det handler mit nye nummer om – det kan du se videoen til her:

LANGT UDE I NUTIDEN er en opsamling af musik fra mit TV-eventyr med Hausgaard, mit teater-eventyr med “Det Store Skuffejern”, og hvad jeg ellers har udgivet på compilations, Youtube og Soundcloud de sidste halvandet års tid. Derudover er der tre nye numre, og den der gi’r NOK kan altså blandet meget andet høre min duet med Peter Belli et par måneder før alle andre… Her kan du se tracklisten:

lp back

Auktionen kører frem til på lørdag kl. 21, og alle undtagen Martin Shrkeli må deltage i auktionen. Byd! NOK! …P.

Hausgaard & Vers

By Music

Så er Niels Hausgaard og jeg kommet i (moders)mål med vores dannelsesrejse under titlen “Hausgaard & Vers – rejsende i dansk”. Seks TV-programmer på seks uger. Vi sagde pænt farvel i Aftenshowet i går:

 

Desværre er programmerne ikke længere til gængelige på DR.DK:

Skærmbillede 2016-01-31 kl. 21.14.33

MEN de kan stadig hentes som podcast på iTunes HER:

program 1program 2program 3program 4program 5 program 6

Og så er her nogle eksklusive teasers og fraklip, som jeg løbende har drysset ud på Facebook/Twitter/osv. – tjek dem herunder. Håber I har haft optur over min TV-debut. Det har i hvert fald været nyt og spændende, og selvfølgelig ren optur at lære sit første barndomsidol at kende. Hep herfra – P!

 

Hausgaard & jeg rammer den altid i første hug når vi optager. Total first-take motherfuckerz. Eller… næsten… #Fraklip

Slået op af Per Vers i Fredag den 9. oktober 2015

 

https://www.facebook.com/pvers/videos/vb.126814727346968/1131867280175036/?type=3&theater

 

"Dén er jeg ked af jeg forstod!" I aften er der "Hausgaard & Vers" kapitel 3. Her er et fraklip, som jeg er HELT uforstående overfor ikke kom med… 😀

Slået op af Per Vers i Torsdag den 24. september 2015

 

Så har DR K netop offentliggjort sendetiden for "Hausgaard & Vers" – og det første program er sgu på skærmen allerede i næste uge! Og så kører det 6 torsdage i træk – kl. 20.30! Her er en verdenspremerie på programmets intro 😀

Slået op af Per Vers i Onsdag den 2. september 2015

 

Så æ et synnejysk daw i awten – HAUSGAARD & VERS er taget til den dansk/tyske grænse. Her fyrer jeg min sønderjyske parlør af, så alle jer der ikke er så heldige at være født deromkring kan fatte lidt <3 – Se hele programmet 20.30 på DR K!

Slået op af Per Vers i Torsdag den 1. oktober 2015