Dette er min arbejdsplads fra den første til den fjerde juli. Jeg er den nye konferencier for Orange Scene. Jeg kan kun sige mange gange tusind tak til Roskilde Festivalfor at vise mig denne tillid. Det bliver jo mildest talt KÆMPE stort. Jeg vil i denne forbindelse lave et lille charity-kunst-projekt sammen med min gode ven, graffiti-geniet JUSE ONE. Brandon “Juse One” Lewis og jeg har lavet flere forskellige samarbejder sammen de sidste tre-fire år, bl.a. dette projekt til Record Store Day sidste år.
Dette kalder vi THE ORANGE SUIT PROJECT. Konceptet er i al sin omfattende enkelhed, at Brandon skal lave et sæt tøj til hver eneste af mine band-præsentationer på Orange. På billedet nedenfor ser I f.eks. den jakke jeg skal ha’ på når jeg råber Kendrick Lamars navn. Materialerne er spraymaling, paintbrush, og stencils. Alt efter artist, kan det være en jakke, et helt jakkesæt eller en sweatshirt, evt. også med sneakers og/eller hat.
Inden hver koncert får jeg taget et billede sammen med artisten, som bliver fremkaldt mens artisten spiller. Det bliver autograferet af artisten efter showet. Tøj og signeret billede bliver pakket i en smuk og kunstfærdigt udformet unik kasse og ryger umiddelbart efter koncerten på auktion. med håb om at nogle dedikerede fans vil overbyde hinanden for disse unikke sæt tøj -vinderbuddene går nemlig ubeskåret til godgørende formål i samarbejde med Roskilde Change.
TUSIND tak til jer der gør denne skøre idé mulig! Nemlig:
* TØJ sponseret af RUN FOR COVER / URBAN CLASSICS og HUMMEL
* SPRAYMALING sponseret af ROSKILDE GRAFFITI ZONE * MEGA ARBEJDSINDSATS sponseret af JUSE ONE, der går i gang i dag… good luck my friend 😀
…det er nemlig rigtigt. Vi glæder os til TÆT PÅ TOUR!. Og det skal man jo råbe højt op på diverse medier for at lokke folket til, men det er svært at variere sig fra det sædvanlige “whoooo, vi glæder os!” udråb. Det gør vi jo. Ingen tvivl. Jeg har brugt et halvt år og 200.000 kr. på at sætte et nyt album i verden. Nu skal det affyres live. Det vildeste live-hold er samlet. Der er blevet øvet det vildeste show op. Men det kan jeg jo sagtens sige. Derfor bad jeg den superdygtige skribent Mikka Tecza om at besøge os i øvelokalet, og det er der kommet denne stemningsrapport ud af:
Stemningsrapport fra den lille sauna i Valby
“…Det var tempoet, vi kom fra. Det fungerer sgu ikke med det tempo.”
Der er nogle ting, hvis tilblivelse man er bedre tjent uden indgående kendskab til. Nike-sko, trestjernet salami og kokain, for eksempel. Musik hører egentlig også til i denne kategori. I hvert fald den del af skabelsesberetningen, der kommer efter guddommelig inspiration i skumringen på en nepalesisk bjergtinde, og primært handler om benhårdt arbejde. Blod, sved og kamillethe.
Men lad os alligevel gå helt tæt på denne fase. Så tæt, at man knap tør trække vejret, af frygt for at vælte en højtaler eller en gulvspand med noget uidentificerbart slimet i (lad det for guds skyld være sæbe).
Dramaturgisk befinder vi os i anslaget; de indledende minutter i koncertfilmen, du ved, hvor der klippes flygtigt mellem hænder, instrumenter og interviewbidder i halvtotal.
Scenen er den hemmelige øver i Valby, omgivet af tunge metalgitre og skrottede biler. Det er forår, solen skinner udenfor, men der er ingen ro hos en rapper. Vi nærmer os startskuddet på første turné i tre år; en tour de force af en Tour de Danmark. Det er i hvert fald planen.
I øveren er her varmt, og ikke prangende med plads. Dan Jørgensen ville bryde ud i gråd, hvis han så grise under disse forhold; gudskelov er det bare musikere. Per V, de tro kumpaner Ayoe Angelica og Nappion på mikrofoner, og den musiske vidundertrio Emil, Gustav og Dan. Foruden et trommesæt, et enormt analogt orgel. et keyboard, en guitar, en bas, en trompet, førnævnte gulvspand og kaffekopper nok til en mindre konference.
Slagplanen er at spille sig frem til en slagplan. Den slags bliver som bekendt bedst, når det er lige oppe over (det vi i fagsprog kalder for blækregningmanøvren). Bandet arbejder med det, der helt lavpraktisk skal foregå i hvert nummer, men øveren handler om mere end dét.
Den handler om stemning. Om at spille stemningen frem: Dén stemning, der løfter nummeret fra pladen og ud over scenekanten, ind i det særlige sted mellem ribbenene, der får én til at pløje Youtube tynd for skramlede koncertklip, bare for at genkalde sig følelsen i et kort sekund.
Det er ikke noget, man kan sætte på formel. Desværre. Mange sarte musikernerver kunne nok være skånet på den konto.
Vi er halvvejs gennem dagens program, der strækker sig fra 9 til 15, for det er et fuldtidsjob at være fri. Ayoe varmer stemmen op, og Nappion slubrer kamillethe, mens Emil får ild på et sample:
“Det er fordi jeg er født i Danmark…” siger Jens August Schade fra et andet århundrede.
Per spytter i mikrofonen, men standser igen, cut cut cut. Han hinker over ledninger og instrumenter, fra mic’en til computeren, der balancerer faretruende i hjørnet. “Kan vi ikke lige høre orginal-beatet fra start. Der skal styr på den feeling”. “Find Mig Her” skal gå direkte over i “Verdensborger”, og sidstnævnte Robin Hannibal-orkestrerede groove er tungt og let på een gang.
Hvordan sætter man ord på musik? Det er let nok at sætte ord til musik, eller musik til ord.
”Er det ikke meget fedt, hvis jeg er mere basagtig i højrehånden, og du laver de der svæveting?”
Beskeden opfanges og processeres.
“Det er fordi jeg er født i Danmark…”
Nappion mener, at alle burde sige Danmark med åbent a ligesom dengang. Så lyder landet bare større.
Det er et lille land, en lille øver, og musikken kan knapt være her. Den presser mod væggene.
Der er brug for kaffepause, luftpause. Ayoe har smidt skoene. Per taler i telefon med VJ’en Søren om hvilken grafik der skal være under en særligt passage. Hvis det virker, bliver det det vildeste i verden, men samtidig afhænger hele stemningen af den fucking grafik. Intet pres på Søren i øvrigt.
Der er tusind ting, der skal klikke. Der bliver blandt meget andet trykt 1000 kuglepenne med Per-logo på op til tourstart, det opkald tager vi også lige. Skrædderen Tina kigger forbi og tager mål til de jakkesæt der skal laves til bandet. Med pladecoveret som stof, selvfølgelig.
Øveren starter op igen. Solen lukkes ude.
Det er stadig ikke den rigtige feeling, siger Per og knytter næven i luften, som for at kanalisere antagonisten i Whiplash, skaldet isse and all.
“Det er fordi jeg er født i Danmark… “
”Det er ikke overbevisende.” siger Emil bag trommerne. ”Det skal bare være overbevisende. Det skal bare være fedt.”
Således konkretiseret slår Dan en ny tone an, mens Gustav jammer rundt med sin guitar i baggrunden. Det er en kakofoni af lyde, og højttalerne pakker det hele ind i hvid støj, der skærer ind i hjernebarken. Ayoes stemme smyger sig om omkvædet.
“Det er fordi jeg er født i Danmark, at jeg kan digte som jeg gør. Det ku’ slet ikke være anderledes.”
Sidste gennemspilning, og alle holder vejret. Den hænger i lokalet, stemningen, og Dan trykker record, før momentet forsvinder igen. Sidste, sidste gang.
Bandet tanker kaffe op. Går videre til næste nummer, der er en helt anden slags fisk. Nyt tempo, ny energi.
“Der er også meget musik, ikke?” bemærker én. ”Ja,” siger Ayoe afslappet. ”Det er faktisk meget ambitiøst.”
Vi ligger i opløbet af en tour, men som Mader ville sige det: De sidder roligt i sadlen, selv når de står op.”
– Mikka Tecza
– Tak Mikka! Vi klarede den! Første weekend er vel overstået, vi ramte Frederikshavn og Aalborg, og så glade så vi ud lige inden. Fra venstre er det Kasper Spez (opening act), Dan Hemmer (orgel), Nappion (backing rap & beatbox), undertegnede, Emil de Waal (trommer & samples), Madeleine von Warburg (tourmanager), Gustav Ljunggreen (trompet, saxofon, bas, guitar, tværfløjte) og forrest Ayoe Angelica (vokal).
Vi lod et kamera køre under koncerten – det så nogenlunde sådan her ud:
Og som du kan se i videoen, inviterer vi folk med i TEKSTPERIMENTARIET. Undervejs er der tre numre der bliver brækket midt over i improvisation. Og det er publikum der skal udstikke retningen for min freestyle. De vinder bajere, og showet får en ekstra dimension. Stor tak til Thomas Dambo for at snedkere mit logo om til en stemmeboks.
Jeg håber ovenstående gi’r dig herrelyst til at kigge forbi. Kasper Spez levererer de perfekte opvarmnings-ord og sætter stemningen så jeg ikke kunne ønske det bedre. Og ved I hvad? Kasper udgav igår sin første single i fem år. Der en lille ekstra-bonus til jer der bestiller i forsalg. Tjek videoen her nedenunder. Vi ses på #TÆTPÅTOUR! “Whoooo, vi glæder os!”
Jeg har glædet mig som en sindssyg til at skulle på rigtig tour igen! Her er tourplakaten og de ti datoer, og nedenunder kan du læse pressemeddelelsen! VI SES DERUDE – håber jeg! PV.
“Tre år efter sin sidste turné med det hudløst ærlige og DMA-nominerede album EGO er Per Vers nu klar til landevejen igen. Per har siden dengang modtaget ikke bare Spoken Word Prisen (2012) for sine tekster, men også den prestigefyldte Dan Turéll Medaljen (2013) og i år faldt den største hæder af dem alle, Modersmål-Prisen, der tidligere er gået til kultur-ikoner som Benny Andersen, Steffen Brandt, Klaus Rifbjerg – og Dronning Margrethe.
Hæderspriser får jo ikke i sig selv noget publikum til at hæve hænderne. Men en koncert viser i praksis hvorfor Per er blevet præmieret – det er simpelthen en demonstration af hvor nærværende en kunstner kan være. I sin jordnære kommunikation med publikum, sine overrumplende improvisationer, og en tsunami af tekster, formulerer Per en hel verden på scenen – der er et både sjovt, voldsomt, samfundsoverrasket, superpersonligt og sårbart univers at dykke ned i.
Og der er en masse nye rim i rygsækken der brænder efter at komme tæt på folket. Per bejler til titlen som DK’s måske mest produktive kunstner – han har i hvert fald siden sidste tour i 2011 udsendt en live-DVD, et 27 numre langt mixtape, fire vinyl-udgivelser med andre kunstnere på sit eget selskab Mixed Ape Music og senest udgav han 1. februar EP’en “Skuffesange”.
Og så har vi slet ikke nævnt de to nye albums der er hovedattraktionen – 2014’s “DNA” med bl.a. Isam fra Outlandish og Annisette fra Savage Rose som gæster, der gik nr. 2 på album-hitlisten, og det kommende album “TÆT” der dropper 20. april! Så der er mange stærke sange der kan puttes på sætlisten sammen med de gamle live-favoritter såsom “Black Power” og “Ironman”.
Per Vers stiller med stærkeste hold på denne turné – på vokalsiden danner skønne dansk-etiopiske Ayoe Angelica en sødmefuld kontrast til Pers kantede og skarpe rim, og Danmarks bedste human beatbox Nappion tryllebinder crowden med lyde de ikke vidste en menneskemund kunne frembringe. Og tro ikke at lydkulissen blot er en homie med et håndkæde og shades der står foran en tænd/sluk knap på en computer. Med en stærk trio bestående af Emil de Waal på trommer, Dan Hemmer på orgel og multiinstrumentalist Gustav Ljunggren har Per sikret sig opbakning af nogle af de mest erfarne, eksperimenterende og driftsikre sceneguder man kan opdrive herhjemmel
Som opvarmning har vi et vaskeægte scoop, nemlig kult-rap-helten Kasper Spez. Efter flere års tavshed dukkede Kasper op til overfladen som opening act til releasefesten for Pers seneste album, og nu tager den dystre men lune nutidspoet med Per Vers landet rundt! Kasper er albumaktuel i 2015 og Tæt På Tour bliver første mulighed for at høre de nye Spez-findigheder.
Hele holdet glæder sig til at ramme dit spillested lige i hjertet, og komme helt TÆT PÅ!”
Så er der fundet en vinder af “MEGAPENIS” VIDEO KONKURRENCEN som jeg satte i gang her på siden i søndags med dette indlæg: www.per.tv/penisvideo. Der er faktisk TO vindere da jeg synes der er to bud der er fantastiske på hver deres måde. Jeg lagde 50% oven i “præmiepuljen”, så begge vindere kunne få 7500 kr. hver. Tillykke til KINGA EWELINA og SONJA LOVDAL. Det var pissesjovt at se jeres måder at illustrere mit dumme nummer.
Her er Sonjas vindervideo. SONJA er 19 år og fra Aalborg.
Her er Kingas vindervideo. KINGA er 21 år og fra Brønshøj:
Vi har alle set naturfilm – nogen flere gigabyte end andre – hvor “jeg har en stor pik” er en virksom scorereplik. Nogen tror til sidst på det, det er den mandlige pendant til anorektiske modeller og silikonebryster. MEGAPENIS er den naive maskuline fantasi om at der findes en trylleformular – eller rettere tryllestav – der kan gøre alle andre enten lykkelige eller misundelige.
