Skip to main content

Brodermord

By Music

Skærmbillede 2014-10-06 kl. 21.59.02

Så er der ny lyd herfra! SE LIGE MIG tager udgangspunkt i fortællingen om Kain & Abel. Link til lytning af SE LIGE MIG på Spotify, Wimp, Rdio, Deezer og iTunes ved at trykke lige her LIGE HER!

Nummeret er en del af albummet Lydspor Fra Bibelen, der udkommer i november – de andre danske kunstnere der hver især fortolker et bibelsted er Peter AG, Anne Linnet, Shaka Loveless, Panamah, Sys Bjerre, Xander, Dicte, hymns of nineveh, Eivør, Nelson Can og Basim. Læs mere om projektet HER.

Det er Bibelselskabet (som udgiver Bibelen i Danmark) der står bag projektet, og dem talte jeg med om nummeret i dette interview. Samme sted er der en play-knap hvor du kan høre nummeret hvis ikke du er med på nogen af streaming-service’sne…

På en eller anden måde endte jeg på forsiden af Jyllands-Posten i dag – hvis du er abonnent kan du læse interviewet her. TAK til Sofia Busk for de fede billeder.

Skærmbillede 2014-10-05 kl. 23.09.59

Samtidig optog vi et video-interview til JP’s web-TV, som kan ses her !

Tak herfra… P.

Skuffejern

By Music

 

I dag er det præcis en måned til at at vores debutforestilling DET STORE SKUFFEJERNDet Kongelige Teater har premiere. Det er ikke skrevet endnu, men det skal vi ikke tale mere om her. For en uges tid siden fik vi besked om at forestillingen var fuldstændig udsolgt:

10639465_700341036715916_6322139183996253514_n

Og det var jo mildest talt en overraskelse – dejligt for os, og mindre dejligt hvis man gerne vil ind og se det. Men! Vi har nu ommøbleret sceneopstillingen hvilket gør at der bliver plads til yderligere 40 gæster til hver forestilling!!!

Derfor er alle forestillinger igen ÅBNE – så SKYND DIG at reservere billetter! Det kan du gøre ved at trykke lige her!

Og ja, nu går jeg så ud fra at du ved hvad fanden DET STORE SKUFFEJERN egentlig er for noget – hvis ikke, så kan du læse alt om det på skuffejern.dk!

Hvis den billige billetpris alligevel er noget der gør av i budgettet, vil jeg hermed gerne udlodde 2 x 2 billetter til en aften efter eget valg. For at deltage skal du løse følgende opgave:

Skriv et essay på 5.000 ord om hvordan den patriarkalske samfundsorden undertrykker kvinden og forvandler hende til et passivt objekt for det maskuline begær. ELLER svar på følgende spørgsmål:

Handler forestillingen om:
a. Den røde mand
b. Den bløde mand
c. En fløderand

Send dit svar til skuffebillet@per.tv

://PV://

RØDDER!

By Music

Halvandet år efter de første invitationer røg ud, er albummet nu en realitet! Jeg pistolskidestolt over at kunne præsentere “RØDDER” – 10 klassiske danske digte fortolket af 10 danske rappere: KASPER SPEZ – MUND DE CARLO – JONNY HEFTY – KRISTIAN ‘UFO’ HUMAIDAN – KHAL ALLAN – DANNI TOMA – UKENDT KUNSTNER – PEDE B – JØDEN og PER VERS!

983c48413ad2fb58c928615f027003a6_h634w460_min

Du kan læse om konceptet og tankerne bag HER, og finde links til iTunes download samt lytning på alle streaming-portaler her: per.tv/lytrodder

Vi har gjort ekstra-ekstra meget ud af den fysiske udgave, og trykt 1000 stk. RØDDER som COVERBOOK incl. CD og download – se den her:

Coverbook’en sælges eksklusivt af Run For Cover, og er kun eet klik væk… .> HER! 😀

I torsdags havde vi et brag af en release-fest i et udsolgt Musikkens Hus i Aalborg, som du kan se en masse flotte billeder fra her!

Rødder er altså både et album og et undervisnings-projekt, og om en måneds tid vil der være en hel masse materiale på projektets eget site, som er smugåbent nu og hedder rod-ord.dk!

TAK til de mange medvirkende, og de endnu flere der har ydet stor hjælp og økonomisk støtte uden for rampelyset!

roedder-59

 

 

 

 

DNA takkeliste

By Music

Glædelig søndag. Det er helt klassiske blog-problem er at når man HAR noget at skrive om – så har man for travlt til at gøre det. Jeg fik derfor aldrig publiceret en blogpost om den mest hektiske uge i år, nemlig ugen i maj hvor vi havde release for mit album DNA. Jeg har her til aften endelig samlet en ordentlig røvfuld anmeldelser, to TV-optrædener, 50 live-billeder og andet godt, som kan LÆSES HER. Til alle der ikke har fået lyttet til pladen, håber jeg det gi’r jer lyst til det. Og for at lukke posen med god stil, lad mig bruge dette lille indlæg på at takke alle de mange gode mennesker, der gjorde denne helt vilde uge med to udsolgte koncerter og en andenplads på album-hitlisten mulig. Heller ikke denne gang blev der tid og plads til en takkeliste på albumcoveret. Når jeg engang får inkluderet en sådan på en plade er jeg mange år bagefter, og den bli’r GODT nok lang. Her er en takkeliste for pladeudgivelsens ballademageri:

Der er ❤️ i min DNA til Mads “Brygwald” og Aarhus Bryghus for at forsyne os med fuckin’ hårdtslående DNA-øl med 2,9 genstande per flaske…

bts-04

Der er ❤️ i min DNA til Playground Music – især Søren & Lewis for at distribuere mit shit og få det bredt ud!
2014-05-05 19.29.24

Der er ❤️ i min DNA til JUSE ONE for at pimpe sneaks i sidste øjeblik… You’re the best, good sir.

2014-05-08 21.21.16

Der er ❤️ i min DNA til my man Shahab Ghanavati for redesigne PER.TV fuldstændig op til udgivelsen!!

140221 Shahab

Der er ❤️ i min DNA til Tina Casmose for de bedste stoffer i byen – der blev forvandlet til det mest tjekkede scenetøj.
foto
Der er ❤️ i min DNA til Madeleine aka Maddi aka Hiphopmor aka Big Red Machine for blæksprutteri der holdt styr på et 30 mand stort hold. Det var endt i kosmisk kaos uden dig.

bts-23

Der er ❤️ i min DNA til Adam Hansel for det store visuelle overblik. You make my music look better than it actually is.
DNA_AlbumTop

Der er ❤️ i min DNA til alle der har købt musikken og gav os den bedste andenplads i mit liv. ✌️

Skærmbillede 2014-05-19 kl. 20.20.20

Jeg kunne ikke drømme vildere end en andenplads, for der er ingen der kan slå MJ. Der er ❤️ i min DNA til alle der fortsætter som om intet er hændt og kæmper videre denne mandag morgen.

1405 DNA nummer 2

Og til allersidst… TAK til Jonas Risvig for at være en superdope video-dokumentarist. Den her lille snas SKAL du se. Disse tre minutter opsummerer på alle måder al den kærlighed der var til stede….! ❤️

Specialklassen – Rødder – Dicte

By Music

Jeg tager ikke på turné med min plade. Jeg ville selvfølgelig utroligt gerne samle mit band og prøve “DNA” af foran et live-publikum, men jeg skal skrive og performe forestillingen DET STORE SKUFFEJERN på Det Kongelige Teater i november – og da det er min teater-debut står den på seriøs skrivning på fuld tid. Det har jeg vidst længe. Men der sneg sig alligevel tre seje projekter jeg ikke kunne sige nej til – og så endte de med at ligge tre dage i træk! Alle tre ting er one-offs, altså engangsforestillinger der ikke kan opleves andre steder. Derfor vil jeg (ikke overraskende) opfordre til at kigge forbi! 😀 Here goes:

Skærmbillede 2014-08-15 kl. 15.05.24

Dag 1: Onsdag den 26/8 har Specialklassen inviteret mig til noget jeg aldrig har prøvet før – at mixe impro-rap med impro-skuespil! SpecialKlassen er Danmarks bedste til det – det oplevede jeg, da vi i forgårs holdte et offentligt men uannonceret ‘øveshow’ hvor vi gik på scenen på det lille teater PLAY uden at have mødtes før! Og det endte med at blive halvanden time der er noget af det sjoveste jeg har oplevet. Der var under 30 mennesker der kiggede på, men der var langt mere intensitet end mange festivalkoncerter – det handler ikke om fancy rammer, det handler om kemi og tilstedeværelse og kreativitet! Ser virkelig frem til at gøre det ‘rigtigt’! Hvis du vil se os hoppe ud på det dybe til Zulu Comedy Festival på Huset i København kan du købe billet til bare 75 kr. lige her.

image001

Dag 2: Torsdag 28/8 fejrer vi udgivelsen af RØDDER, et projekt der har været undervejs i halvandet år. 10 danske rappere fortolker 10 danske digte. Jeg har stået for at hooke hele projektet op – tjek den vilde holdopstilling her. Min kumpan Claus Nivaa og jeg var i tilbage i januar i P1 og fortælle i en hel halv time, det kan du høre her.  Vi trykker 1000 limiterede “coverbooks” i vinylstørrelse (30×30 cm) – Dette er det første eksemplar der netop er blevet trykt hos LaserTryk i Aarhus idag – på mandag bliver der indklæbet holdere til hhv. CD og den vinylplade-lignende papskive der indeholder downloadkoden! Releasedatoen er 25/8 men netop i dag har vi åbnet for forudbestillinger, så bestil dit eksemplar HER! (og når nu du er i kløerne på RFC-shoppen, så tjek lige det friskeste stykke merchandise jeg har fået produceret, DNA-hoodie’n med indsyede hovedtelefoner!) Gallakoncerten den 28. i Aalborg bliver decideret vanvittigt! 10 rappere, 1600 publikummer i Aalborgs nyåbnede superflotte Musikkens Hus! TJEK lige huset udvendigt, og ikke mindst salen!! Det er altså ikke så tit man for lov til at bringe rap ind i sådanne omgivelser – der er ikke så mange billetter tilbage, så bestil HER!

Skærmbillede 2014-08-15 kl. 15.08.11

Dag 3: Fredag 29/8 spiller DICTE og jeg en fælles koncert til åbningen af Aarhus Festuge, hvor vi bliver bakket op af det 25 mand store Aarhus Jazz Orchestra. Vi spiller meget remixede udgaver af Aarhus-sange, hvor jeg har skrevet nye vers til klassikere fra Kliché, Gnags etc. Der kommer 40.000 mennesker i Mindeparken! Først gav man 20.000 billetter væk som blev solgt på 45 minutter, og i går blev der så frigivet 20.000 mere, der også var væk på et par timer. Vildt. Helmig og tv-2 spiller bagefter! Jeg glæææder mig – til alle tre ting!

Og Dag 4: Lørdag 30/8… ja, der sover jeg nok hele dagen. Og søndag med. Og SÅ tilbage til teaterskrivebordet. Faktisk er DET STORE SKUFFEJERN netop blevet sat til salg idag, og premieren blev udsolgt på 45 minutter! DET havde vi sgu ikke lige set komme! Du kan bestille din billet her!

Håber vi ses til noget af det! ://PV//:

DUM video!

By Music

Så er der ny video! Titlen er DUM!

Dedikeret til alle de dumme og de intelligente og dem i midten der kæmper for at finde deres rette plads. KÆMPE tak til hele holdet – den dumme dreng spilles af Helmer Solberg – 11 år og allerede en stor skuespiller! Han skal nok nå langt – DU SÅ HAM HER FØRST 🙂

10477946_852849028076864_1778292724285302117_n

Og stor tak til RASKE PENGE aka Ras Monkey – ikke bare for at abe den ud i videoen, men også for at skrive nyklassikeren “Intelligent” som “Dum” er inspireret af.

rasmonkey

Jeg kunne skrive meget mere om videoen, og om nummeret, men det behøver jeg ikke rigtig, for jeg blev spurgt om det i radioen, og svarede for mig så godt jeg kunne. I lydklippet herunder prøver jeg at sammenfatte tankerne bag teksten på to minutter: [soundcloud url=”https://api.soundcloud.com/tracks/162528503″ params=”auto_play=false&hide_related=false&show_comments=true&show_user=true&show_reposts=false&visual=true” width=”100%” height=”450″ iframe=”true” /] Håber I digger slutresultatet. I ønskes alle en god første skoledag…! ://PV

Fuck et remix!

By Music

387966_2862609488075_1344867919_3127828_679934892_n

En ode til et globalt, universalt håndsignal. Så har jeg haft de lange fingre i arkivet, og fundet et aldrig udgivet og temmelig hårdt remix af et vredt nummer helt tilbage fra 2004 der hedder noget så sofistikeret som “F.U.C.K.”! Link forneden.

Dette er det tredie og sidste dyk i de dybe skuffer fra fortiden her i sommerferien. Det første var helt tilbage fra 1999 – “Weekend Viking” – og det andet var fra foråret – “Godt Stegt (Embee Remix)” Denne gang er det et nummer der udkom for 10 år siden på compilatonen “GADEPLAN” Denne version er aldrig før udgivet.

Det er remixet af min gode ven FOUR EIS, der i virkeligheden hedder Ian Tomkins, og han har siden dengang blevet en af de mest benyttede kameramænd i landet, og har skudt rigtig mange af de ting danskerne har slugt søndag aften – Taxa, Krøniken, Broen etc. etc.

Vi har udgivet et enkelt officielt nummer sammen, “Verdens Lykkeligste Folk”. Men det allerførste vi lavede sammen var en musikvideo for mit første band Sund Fornuft i 2001 som Ian var instruktør på: “Zen Midt I Centrum”.

Originaludgaven lå på DJ Typhoons rimelig vilde compilation “Gadeplan” – læs en anmeldelse her . Jeg puttede jeg to ANDRE remixes af nummeret på min “Re:Vers” bonus-CD, men i dag ville jeg nok havde valgt denne skumle udgave. Big up Ian! Teksten er ikke blandt det jeg er stoltest af – men jeg kan dog godt li’ den lille børnesang / fingerleg i starten af andet vers – prøv den med dit barn:

Five, four, three, two, one / Gi’ mig de fem svin du har på din hånd

Se hvordan den første, løber ind i stalden / Se den anden, den gemmer sig i halmballen

Se de to sidste løbe ind på bondegården / Hvem er så tilbage, det er kun ornen

Se den strækker sig –  højere end rundetårn / ”on and on and on and on”

[soundcloud url=”https://api.soundcloud.com/tracks/161852282″ params=”auto_play=false&hide_related=false&show_comments=true&show_user=true&show_reposts=false&visual=true” width=”100%” height=”450″ iframe=”true” /]

Bliv Godt Stegt – med nyt sommerremix!

By Music

GODT STEGT er titlen på et censureret sommerhit der aldrig blev. Et hit altså. Youtube gjorde ved udgivelsen sidste sommer videoen “alders-bestemt” på grund af en svingende diller og et sæt små men bare bryster. Dermed skal man være registeret bruger for at se den direkte på Youtube, og den blev sværere at dele rundt. Det er naturligvis DERFOR at en så grineren, veludført og lettilgængelig video som denne (big up dig selv, instruktør Asger!) ikke fik en fantasillion views. Ikke? Bedøm selv:

Jeg er netop idag returneret til DK efter tre ugers ferie. Det tager kun en 300 meters gåtur for at blive mindet om at københavnerkvindernes episke lækkermåsning er verdensklasse. Efter nakkedrejende passage af syv-otte sommergazeller blev trumfen sat da jeg blev overhalet af en buschaufførerske i wifebeater og barm som en rænessance-dronning.

Derfor kan jeg ikke finde et bedre tidspunkt at dele en ny version af et nummer, der handler om netop sambabagdele, sex og sollotion. Her har mit seneste albums hovedproducer Embee remixet GODT STEGT. Det har indtil nu kun fandtes som B-side på de 100 vinyl-singler vi udgav til Record Store Day 2014. Der er i bedste mixtape-stil smidt sommerhits på sekund-basis ind – både lidt Marley, lidt Nina og lidt Roy i , og remixet har nye lyrics i andet vers i forhold til originalen – tjek:

[soundcloud url=”https://api.soundcloud.com/tracks/160702691″ params=”auto_play=false&hide_related=false&show_comments=true&show_user=true&show_reposts=false&visual=true” width=”100%” height=”450″ iframe=”true” /]

Læs mere om de håndmalede (!) RSD-singler her: per.tv/record-store-day – og se svinedygtige graffiti-helt Juse One håndmale hvert eneste unikke cover her:

GOD SOMMER! Håber I bliver stegt på den gode måde. Og at I er kommet ind på det studie I gerne ville – hvis I gerne ville ind på et studie. Nu vil jeg gå tilbage til mit…

 

Pouls Butik

By Uncategorized
2014-07-05 11.55.51
Roskilde Festival 2014 (‪#‎RF14‬) var fedt! Cosmopol er død, og det er min konferencier-tjans dermed også. MEN jeg fik fornøjelsen af at præsentere FOOD, CHEEBA & MONEY SHOT på Apollo scenen lørdag middag!
De tre engelske DJ’s fremførte deres siiiindsyge hyldest-mix til Beastie Boys-albummet PAUL’S BOUTIQUE  – en collage-klassisker der fylder 25 år i år, der sammen med samme års “3 Feet High And Rising” og “It Takes A Nation Of Millions” (1988) var enestående i deres glubske sample-rov, inden jura og copyright-lovgivning fik den måde at skabe hiphop-musik på lukket ned. Pladen indeholder mellem 150 og 200 samples. Food, Cheeba & Moneyshot har fundet alle de originale lydbidder, og genfortolker på den måde butikken fuldstændig. Deres supergennemførte én time lange mix kan hentes hér, ville jeg bare lige gøre opmærksom – nyd det!
pauls_boutique

 

Coverbook video!

By Music

Yo! Ny video! Om mit album “DNA” som COVERBOOK! Som jeg beskrev i sidste indlæg: per.tv/coverbook, så udgiver jeg ikke kun mit nye album DNA på vinyl og CD, men også som såkaldt COVERBOOK, som du nu kan se mere af i denne lille animerede video.

Musik-streaming er en fantastisk gave til alle os musikelskere. Een vigtig ting har vi dog mistet: cover-kunsten, og det håndgribelige. Her har du en fysisk kompagnon, der gi’r din lytning en kæmpe ekstra dimension. Med coverbooken kan vi skrue HELT op for grafikken, og alligevel holde prisen på en hund! Hvis du synes den ser flot ud, er der link til køb i teksten under videoen. TAK her fra enmandsfirmaet!

Coverbooken er designet af Adam Hansel og Paulina Rycerz for deadvolt.com – videoen er animeret af Jakob Eriksen!