Skip to main content

En DUM single

By Music

Så er der en ny single på banen. DUM er titlen. En sang der startede med omkvædet, som blev skrevet umiddelbart efter at ha’ hørt Raske Penges decideret geniale nyklassiker “Intelligent” for 2 år siden.  Ud fra tanken om at det er hårdt at være klog – men endnu hårdere at være dum. Nu er den færdig, og selvom de færreste måske vil tænke på “Intelligent” når de hører den, er jeg glad for at Rasmus co-signer. Og råber endda lidt på det nye omkvæd!

IMG_4432

DUM er den første sang der bliver sendt ud til verden fra det kommende album (“DNA”, ude 5. maj!) og var også den sidste der blev skrevet færdig. Man kan vel nærmest sige teksten blev crowdsourcet – i hvert fald var det dette indlæg på min FB, hvor jeg bad om input, der gav den sidste og afgørende inspiration. Jeg savner stadig at få en mail fra Max og Sofus, som jeg efterlyste her! Når man leverer en linie i et omkvæd, og angiver retningen som sangen skal gå i andet vers, så har man sgu fortjent en cd/vinyl og en releasekoncert-billet!

Hvis man ikke har hjulpet med sangen, jamen så tjek det vilde line-up til releasekoncerterne her (København 8/5) og her (Aarhus 9/5), og køb en billet! Fordi det bliver noget så fedt. Og lyt så til DUM…! 🙂

[soundcloud url=”https://api.soundcloud.com/tracks/144346835″ params=”auto_play=false&hide_related=false&visual=true” width=”100%” height=”450″ iframe=”true” /]

Du kan også streame nummeret på Spotify eller på Deezer eller på Rdio– eller downloade på iTunes!
Yousee og WiMP links comin’ up snarest muligt!

Kære dagbog…

By Music, Uncategorized

Idag er der præcis en måned til mit album “DNA” kommer på gaden. Jeg burde bare sidde derhjemme og øve mig på teksterne, så jeg kan alle 12 nye numre til de to releasekoncerter Pumpehuset i København den 8. maj og Atlas i Aarhus 9. maj.. men der er sgu så meget man liiige skal…som f.eks. i den uge der lige er gået:

MANDAG indspillede jeg endelig det absolut sidste til skiven. Jeg havde længe haft en stående aftale med Annisette Koppel fra Savage Rose om at lave et nummer sammen, og i 11. time lykkedes det – jeg kan næsten ikke tro mit held. Det var een stor kuldegysning at være eneste publikummer til sin helt egen Annisette-koncert, og nummeret får sin egen blogpost snarest.

foto

TIRSDAG tog jeg til Herning – efter en omvendt aprilsnar tre uger tidligere – og optrådte for hele Herning Gymnasium.

2 - Herning

ONSDAG var det Aarhus Statsgymnasiums tur. Læg mærke til crowdsurfingen…

3 - AASG

GAFFA bor også i Aarhus, og jeg snakkede denne mands ører af i to timer, hvilket stakkels Kristoffer skal prøve koge ned til 2 sider i det næste blad.

4 - Kristoffer

TORSDAG smed vi denne video ud, hvor man kan høre den første tekst fra albummet i en tromme-og-rap-duo-live-udgave med alt for vilde Simona Abdallah. Check den her.

4 - Video

FREDAG spillede jeg til en 100% impro-koncert til åbningen af Ordet Er Løs festivalen på Buddhas Jazz Klub i Hillerød, hvor jeg først en time inden koncerten fik at vide hvem de to musikere som jeg skulle “parres” med, var. Det blev pianisten Oscar Gilbert, og sjovt nok trommeslageren Emil de Waal, som jeg også spiller med til releasekoncerterne!
5 - Buddhas

LØRDAG optrådte jeg med det gale impro-kollektiv Borderline – som jeg for nogle måneder siden lavede denne video med – til det altid udsolgte månedlige “Late Night Lørdag” på Nørrebro Teater.
6 - Late Night Lørdag

SØNDAG var jeg i Café Hack på P4 – Danmarks “største” radioprogram med over en million lyttere hver uge, og havde live-premiere på “DUM”, den første single fra den kommende plade. Du kan høre mit interview, min freestyle + den akustiske premiere med Ayoe på sang, Nappion på beatbox og Zigge på guitar hvis du trykker her og klikker hen til 1:38:00!

7 - Café Hack

NU skal jeg gennemlytte den absolut færdige “master” af albummet, som sendes til vinyl&CD-trykkeriet imorgen. Jeg glæder mig sindssygt til at DUM udkommer på iTunes, Spotify osv. på FREDAG…!!!
7 - DUM single

Klodsmajor

By Music

1899350_802675073094260_493361294_o

Den gule mand fra EGO-coveret har været vidt omkring. Han har været på verdensturné, og har på alle måder overhalet Hampenbergs Gule Mand. Min veninde Sascha sendte mig igår et screendump af Lady Gagas nyeste video. Selvfølgelig skulle det postes – incl. en smiley over den lille griner der ligger i at være 3 år forud for en af 2014-poppens allerstørste navne. Under billedet skrev jeg at både Gaga og jeg havde styr på juraen og havde licenseret billedet hos Nathan Sawaya. Der var endda straks een der linkede til denne artikel, hvor jeg forklarer hele historien om coveret. Alligevel var de fleste kommentarer varianter over budskabet “Sagsøg! Flå hende ind til knoglerne – eller i hvert fald kødkjolen!” De færreste tog videre videre notits at der ikke var nogen skandale.

Idag blev min FB-status så til artikler i BT, DR Nyheder, MetroXpress og Gaffa. Alle med stort set ordret samme overskrift, “LADY GAGA STJÆLER FRA PER VERS”. Hvilket både viser meget cut&paste der er i online-journalistik, men også at man generelt synes at dét er en passende overskrift til en artikel, der så handler om at Lady Gaga i virkeligheden ikke stjæler fra Per Vers.

Nå, men ikke-skandalen resulterede altså ikke absolut intet andet end et billede med 4000 likes og et “reach” på 250.000 mennesker. Måske kommer fem af dem til en af release-koncerterne. Og så er alt jo godt. Jeg vil fokusere på en anden FB-bruger, Jeppe Reinhold, der samme time som jeg uploadede den klodsede dame sendte mig nedenstående billede. Dét er korrekt brug af cover art. Tak Jeppe 😀

 

Skærmbillede 2014-03-31 kl. 13.24.33

 

“DNA” Album Release Koncert

By Uncategorized

KÆRE ALLESAMMEN! Den 5. maj udkommer mit nye album “DNA”, hvilket jeg glæder mig til at fejre med jer! Derfor holder vi to store releasefester / koncerter – den 8. maj i Pumpehuset i KBH, og den 9. maj på Atlas i Aarhus. Du kan finde link til billetter osv i Kalenderen. Herunder kan du læse lidt om aftenerne.

Først og fremmest: Jeg spiller hele den nye plade + klassikere med nyt orkester – den toptunede trio EMIL DE WAAL + GUSTAV LJUNGGREEN + DAN HEMMER som er nogle af de mest erfarne og respekterede instrumentalister herhjemme. Emil og Gustav har ageret husorkester i Anders und Madsens talkshow, og Dan er hammond-organisten der bliver ringet til når de hårdeste amerikanske jazzmusikere kigger forbi. Jeg kan slet ikke forklare hvor meget jeg glæder mig til at høre nye og gamle numre i deres udgaver!

PerVers_Tour_0002_Pic-2A

Jeg har selvfølgelig også mit trofaste team NAPPION og AYOE ANGELICA med. De sidste 3 år har de gjort alle livekoncerterne væsentligt lækrere, men under indspilningen af “DNA” har de denne gang begge været med i studiet hele vejen, og lægger enten sang, backing-rap, afrikansk kor eller beatbox på alle albummets numre!

PerVega30

Før vi går på har jeg håndplukket to af de mine favoritter på den danske rapscene til at varme op. NIXEN er et ungt navn med de hårdeste rim blandt de nye tyre i folden. Og som et scoop har jeg overtalt KASPER SPEZ til at vende tilbage til live-scenen efter flere års tavshed! Nixen og Spez spiller samlet en halv time fra kl. 21.00, og så går vi på umiddelbart efter!

Prisen er 160 kr. + gebyr, og DET NYE “DNA” ALBUM ER MED I BILLETPRISEN!!!
Alle gæster modtager en CD ved indgangen!

Desuden er der følgende bonus ting på aftenen:
1. En Per Vers cap til de første 100 gæster!
2. En specialbrygget DNA ØL der kun kan fåes denne aften – til de første 100 gæster!
3. To måneders gratis abonnement til Deezer – fri musikstreaming – til alle!

Kæmpe tak til State Of Wow, 2. Aarhus Bryghus og Deezer for at støtte op og gøre aftenen federe!

Jeg håber fanme at vi ses! Jeg kan kun sige at jeg glæder mig som en voksenbaby! 😀 ….PER

Nyt site – & nyt album!

By Uncategorized

1402 Youtube header

NYT SITE – NYT ALBUM!

Så har vi gjort hovedrent og fået malet, pudset, olieret og totalrenoveret PER.TV. Jeg smider som det allerførste en KÆMPE tak til Shahab Ghanavati, som har ligget sidelæns i en måned og repareret tag og smidt sygt flot tapet op. Tak også til Jeppe Krogsgaard fra Berlingske og Anders Korsgaard Pedersen fra ilitt.dk for at vi må bruge deres super-velskrevne portrætter i biografi-sektionen. Det er UMULIGT selv at skrive den slags, uden at det bli’r selvsmagende. Så det er værdsat, d’herrer! OG – udover rent faktisk at ligne noget fra dette millenium, så er sitet i modsætning til før totalt kompatibelt med mobil og tablet.

Der er en del ting der først spiller i løbet af de kommende dage – bl.a. er alle DL-links til diverse gratis-udgivelser ikke aktive lige nu. Om forladelse! Men kig dig omkring! Glæder mig til at lave indlæg i de nye lækre omgivelser.

Samtidig er jeg glad for at kunne fortælle, at den 5. maj udkommer mit nye album “DNA”. Du kan høre de første 4 minutter af pladen i diskografien, hvor jeg netop har indtastet trackliste, gæste-featurings og cover art! Og senere på ugen offentliggør vi al info om 2 x releasekoncerter!

TAK fordi du følger med, jeg er virkelig tilfreds med de her nye numre, og jeg glæder mig til at kunne afsløre mere meget snart!

://PV