…det er nemlig rigtigt. Vi glæder os til TÆT PÅ TOUR!. Og det skal man jo råbe højt op på diverse medier for at lokke folket til, men det er svært at variere sig fra det sædvanlige “whoooo, vi glæder os!” udråb. Det gør vi jo. Ingen tvivl. Jeg har brugt et halvt år og 200.000 kr. på at sætte et nyt album i verden. Nu skal det affyres live. Det vildeste live-hold er samlet. Der er blevet øvet det vildeste show op. Men det kan jeg jo sagtens sige. Derfor bad jeg den superdygtige skribent Mikka Tecza om at besøge os i øvelokalet, og det er der kommet denne stemningsrapport ud af:

Stemningsrapport fra den lille sauna i Valby

“…Det var tempoet, vi kom fra. Det fungerer sgu ikke med det tempo.”

Der er nogle ting, hvis tilblivelse man er bedre tjent uden indgående kendskab til.  Nike-sko, trestjernet salami og kokain, for eksempel. Musik hører egentlig også til i denne kategori. I hvert fald den del af skabelsesberetningen, der kommer efter guddommelig inspiration i skumringen på en nepalesisk bjergtinde, og primært handler om benhårdt arbejde. Blod, sved og kamillethe.

Men lad os alligevel gå helt tæt på denne fase. Så tæt, at man knap tør trække vejret, af frygt for at vælte en højtaler eller en gulvspand med noget uidentificerbart slimet i (lad det for guds skyld være sæbe).

Dramaturgisk befinder vi os i anslaget; de indledende minutter i koncertfilmen, du ved, hvor der klippes flygtigt mellem hænder, instrumenter og interviewbidder i halvtotal.

Scenen er den hemmelige øver i Valby, omgivet af tunge metalgitre og skrottede biler. Det er forår, solen skinner udenfor, men der er ingen ro hos en rapper. Vi nærmer os startskuddet på første turné i tre år; en tour de force af en Tour de Danmark. Det er i hvert fald planen.

I øveren er her varmt, og ikke prangende med plads. Dan Jørgensen ville bryde ud i gråd, hvis han så grise under disse forhold; gudskelov er det bare musikere. Per V, de tro kumpaner Ayoe Angelica og Nappion på mikrofoner, og den musiske vidundertrio Emil, Gustav og Dan. Foruden et trommesæt, et enormt analogt orgel. et keyboard, en guitar, en bas, en trompet, førnævnte gulvspand og kaffekopper nok til en mindre konference.

Slagplanen er at spille sig frem til en slagplan. Den slags bliver som bekendt bedst, når det er lige oppe over (det vi i fagsprog kalder for blækregningmanøvren). Bandet arbejder med det, der helt lavpraktisk skal foregå i hvert nummer, men øveren handler om mere end dét.

Den handler om stemning. Om at spille stemningen frem: Dén stemning, der løfter nummeret fra pladen og ud over scenekanten, ind i det særlige sted mellem ribbenene, der får én til at pløje Youtube tynd for skramlede koncertklip, bare for at genkalde sig følelsen i et kort sekund.

Det er ikke noget, man kan sætte på formel. Desværre. Mange sarte musikernerver kunne nok være skånet på den konto.

Vi er halvvejs gennem dagens program, der strækker sig fra 9 til 15, for det er et fuldtidsjob at være fri. Ayoe varmer stemmen op, og Nappion slubrer kamillethe, mens Emil får ild på et sample:

“Det er fordi jeg er født i Danmark…” siger Jens August Schade fra et andet århundrede.

Per spytter i mikrofonen, men standser igen, cut cut cut. Han hinker over ledninger og instrumenter, fra mic’en til computeren, der balancerer faretruende i hjørnet. “Kan vi ikke lige høre orginal-beatet fra start. Der skal styr på den feeling”. “Find Mig Her” skal gå direkte over i “Verdensborger”, og sidstnævnte Robin Hannibal-orkestrerede groove er tungt og let på een gang.

Hvordan sætter man ord på musik? Det er let nok at sætte ord til musik, eller musik til ord.

”Er det ikke meget fedt, hvis jeg er mere basagtig i højrehånden, og du laver de der svæveting?”

Beskeden opfanges og processeres.

“Det er fordi jeg er født i Danmark…”

Nappion mener, at alle burde sige Danmark med åbent a ligesom dengang. Så lyder landet bare større.

Det er et lille land, en lille øver, og musikken kan knapt være her. Den presser mod væggene.

Der er brug for kaffepause, luftpause. Ayoe har smidt skoene. Per taler i telefon med VJ’en Søren om hvilken grafik der skal være under en særligt passage. Hvis det virker, bliver det det vildeste i verden, men samtidig afhænger hele stemningen af den fucking grafik. Intet pres på Søren i øvrigt.

Der er tusind ting, der skal klikke. Der bliver blandt meget andet trykt 1000 kuglepenne med Per-logo på op til tourstart, det opkald tager vi også lige. Skrædderen Tina kigger forbi og tager mål til de jakkesæt der skal laves til bandet. Med pladecoveret som stof, selvfølgelig.

Øveren starter op igen. Solen lukkes ude.

Det er stadig ikke den rigtige feeling, siger Per og knytter næven i luften, som for at kanalisere antagonisten i Whiplash, skaldet isse and all.

“Det er fordi jeg er født i Danmark… “

”Det er ikke overbevisende.” siger Emil bag trommerne. ”Det skal bare være overbevisende. Det skal bare være fedt.”

Således konkretiseret slår Dan en ny tone an, mens Gustav jammer rundt med sin guitar i baggrunden. Det er en kakofoni af lyde, og højttalerne pakker det hele ind i hvid støj, der skærer ind i hjernebarken. Ayoes stemme smyger sig om omkvædet.

“Det er fordi jeg er født i Danmark, at jeg kan digte som jeg gør. Det ku’ slet ikke være anderledes.”

Sidste gennemspilning, og alle holder vejret. Den hænger i lokalet, stemningen, og Dan trykker record, før momentet forsvinder igen. Sidste, sidste gang.

Bandet tanker kaffe op. Går videre til næste nummer, der er en helt anden slags fisk. Nyt tempo, ny energi.

“Der er også meget musik, ikke?” bemærker én.
”Ja,” siger Ayoe afslappet. ”Det er faktisk meget ambitiøst.”

Vi ligger i opløbet af en tour, men som Mader ville sige det: De sidder roligt i sadlen, selv når de står op.”

– Mikka Tecza

– Tak Mikka! Vi klarede den! Første weekend er vel overstået, vi ramte Frederikshavn og Aalborg, og så glade så vi ud lige inden. Fra venstre er det Kasper Spez (opening act), Dan Hemmer (orgel), Nappion (backing rap & beatbox), undertegnede, Emil de Waal (trommer & samples), Madeleine von Warburg (tourmanager), Gustav Ljunggreen (trompet, saxofon, bas, guitar, tværfløjte) og forrest Ayoe Angelica (vokal).

Vi lod et kamera køre under koncerten – det så nogenlunde sådan her ud:

Og som du kan se i videoen, inviterer vi folk med i TEKSTPERIMENTARIET. Undervejs er der tre numre der bliver brækket midt over i improvisation. Og det er publikum der skal udstikke retningen for min freestyle. De vinder bajere, og showet får en ekstra dimension. Stor tak til Thomas Dambo for at snedkere mit logo om til en stemmeboks. 

Jeg håber ovenstående gi’r dig herrelyst til at kigge forbi. Kasper Spez levererer de perfekte opvarmnings-ord og sætter stemningen så jeg ikke kunne ønske det bedre. Og ved I hvad? Kasper udgav igår sin første single i fem år. Der en lille ekstra-bonus til jer der bestiller i forsalg. Tjek videoen her nedenunder. Vi ses på #TÆTPÅTOUR! “Whoooo, vi glæder os!”

Så vil jeg gerne invitere lige præcis dig til at streame eller downloade min nye gratis-EP SKUFFESANGE!

Du kan streame den på Spotify og alle andre services HER, og så har jeg lagt den til gratis download HER.

Titlen får det jo til at lyde som om det er materiale der længe har ligget og små-mugnet i skrivebordskuffen, og du derfor ikke må forvente for meget af det. Men det refererer nu til at det er de sange jeg skrev til DET STORE SKUFFEJERN. En teaterforestilling om “den bløde mands hårde odds”.

I oktober 2014 havde storyteller Per Helge, poetry slammer Peter Dyreborg og jeg premiere på forestillingen “Det Store Skuffejern” – mit første forsøg på at skrive og performe teater. Vi spillede ikke roller, og vi holdt os til vores egen genre – men alligevel var det meget anderledes; vi skulle skrive indenfor et skarpt afgrænset emne og få det til at spille sammen.

Der gik to år fra vores første tilfældige møde til stykket havde premiere. Per, Peter og jeg var blevet hyret enkeltvis til et show på Det Kongelige Teater i 2012, og efterfølgende sendte Peter os andre en mail hvor han konstaterede “at vi jo alle tre var ret fede, men at vi måske var endnu federe sammen?”. Vi mødtes og aftalte løst at lave noget sammen, og at overskriften skulle være om “den bløde mand”. Et år efter havde vi skrevet den første, 30 minutter lange prøveudgave. Den fik vi lov til at fremføre på Det Kongelige til samme arrangement som vores oprindelige gerningssted, nemlig den Kongelige Ballets tilbagevendende aften “Hübberiet”, opkaldt efter balletchef Nikolaj Hübbe, hvor udefrakommende kunstnere optræder imellem ballet-scener. Efter vores prøveshow hyrede de Kååångelige os på stedet til at lave en fuld forestilling.

Det var baggrundhistorien, her er lidt om de enkelte numre…

MANDEMANIFEST og BLØD FRONT er forestillingens start og slutning – to fælles “chants” fremført live af os alle tre. Ikke helt så vildt og virtuost som forlægget, Freestyle Fellowships “We Will Not Tolerate”, men det var også første gang hr. historiefortæller og hr. digter skulle springe ud i noget der mindede om rap…

GOKKEJERN var inkluderet på mit seneste album DNA der udkom i maj sidste år, og det første nummer jeg skrev til forestillingen. I denne sammenhæng fik jeg DJ Static til at lave et “live-remix”, altså ikke tilføje ny musik, men mixe, cutte og scratche i de eksisterende beats som han ville gøre til en live-koncert.

FREESTYLE #1 og FREESTYLE #2 var de steder i showet vi rakte ud til publikummet og bad dem komme på banen. I første akt spurgte vi alle mændene “hvad I har i jeres liv som I dyrker og elsker men som I ikke kan dele med kæresten”. I anden akt var det alle kvinderne der måtte byde ind med “hvad irriterer jer allermest ved jeres mænd?”. Det er jo lidt en stærkmands-konkurrence, og dermed totalt anti-skuffejerns-agtigt, at skulle holde rede på hele fem forskellige sætninger, og sætte dem meningsfuldt sammen til improviseret rap – men det gik godt de fleste aftener, og jeg føler at de to eksempler der er taget med her, godt kan holde til mere end eet lyt.

Det efterlader så de to sidste studieindspillede numre, som prøver at beskrive begge yderligheder af maskulin selvforståelse. MEGAPENIS er blandt det mest erigerede jeg har skrevet, og SKUFFEBLUES er den deprimerede og selvspankende modpol.

De to numre er jeg blevet så glad for at de også bliver inkluderet på næste album.

Ja.

Næste album.

Det er ikke bare løs snak om en-eller-anden-gang i en udefineret fremtid.

Jeg synes du som aktiv lytter skulle vide det før dem der bare glor med på Facebook og lignende – jeg er glad for at kunne benytte denne udgivelse til at kunne annoncere at jeg er klar med albummet TÆT den 20. april!

Overskriften og temaet for numrene er nærhed og især mangel på samme. Jeg tager afstand fra alle dem der tager afstand. Der er 14 spor, spilletiden er 43 minutter, og pladens producere er som følger: Embee (Sverige), DJ Large (Sverige), M-Phazes fra Australien (Eminem, Lupe Fiasco m.fl), Exile fra Los Angeles (Aloe Blacc, Blu & Exile m.fl.) og Stelios Phili fra New York (Kendrick Lamar, A$AP Mob) alle med to tracks hver, og fra Danmark Hans Solo, Nuplex og Tue Track med et nummer hver.

I marts udkommer førstesinglen “Tæt På” hvor Klumben hjælper til på omkvæd.

Og i maj og juni tager vi på en Danmarksturné til ti byer, og der håber jeg virkelig vi ses! Indtil videre håber jeg at du vil nyde disse “Skuffesange”, og at du vil dele den med andre mennesker af alle køn M/K…!

Kære alle der følger med i hvad jeg render og laver. Vi er toogtyve dage inde i det nye år. Tid til  et “Hvad fanden havde jeg egentlig gang i sidste år” tilbageblik. Jeg har gennem det sidste år virkelig prøvet at prioritere min youtube-kanal, og regelmæssigt få lavet små fede og gennemførte video-produktioner. Det er ved hjælp af disse at jeg nu vil resumere sæsonen 2014.

Det startede i april, hvor jeg annoncerede at der efter tre års pause siden “EGO” var et nyt album på vej. Og at jeg stadig ikke havde lært at synge:

I anledningen af udgivelsen bestemte jeg mig for at holde to release-koncerter, der skulle være mest ambitiøse live-opsætninger jeg har lavet:

(Bonusinfo: Flaskedrengene a.k.a. Bottle Boys lærte jeg at kende pga. deres veludførte “Hip Hop History” video – den lavede vi så en meget loose live-udgave af her…)

Som single skulle der fokuseres på nummeret “DUM”, og med hjælp af den fantastiske instruktør Asger Lindgård fik jeg lavet min hidtil bedste musikvideo:

“DUM” blev også udgivet som vinylsingle i forbindelse med “Record Store Day”, og det blev en meget specielt udført udgave…

18. maj udkom “DNA”, mit tredie offcielle soloalbum. På udgivelsesdagen fik vi skærmtid på to forskellige kanaler, og kl. 07.30 havde vi allerede spillet to af pladens numre…

…og ved middagstid spillede vi et tredie i en sofa med et legetøjsklaver….

…ugen endte med DNA gik nr. 2 på album-hitlisten og med totalt udsolgte koncerter både i Aarhus og KBH – to aftener jeg aldrig vil glemme, og som du kan se et sammenklip af her:

Som noget nyt introducerede jeg med DNA et nyt format vi kalder for “coverbook”, en vinyl-size indbundet kæmpebooklet, så man kan have noget fysisk til samlingen selvom selve musikken ‘bare’ streames.

“Coverbook” konceptet fik et stort nøk opad da vi i august på gymnasiernes første skoledag endelig var klar med et projekt der havde været 2 år undervejs – RØDDER! Ti danske rappere fortolker ti klassiske danske digte. Der blev lavet et kæmpe undervisningssite til albummet – her ser du skiven frisk fra trykken:

Det var noget af en præstation af få samlet 10 travle og ikke altid toptjekkede rappere i samme lokale, men det lykkedes, og vi holdt en kæmpe RØDDER release-galla på Musikkens Hus i Aalborg, hvilket så sådan her ud:

Vi fik taletid i Aftenshowet om RØDDDER, og spillede to halve numre, der resulterede vi endte i Natholdets gabestok… heldigvis blev jeg dømt “street” af L.O.C, som du kan se til sidst i videoen… 😀

Og så var vi klar til nogle hårde ord og en meget blød video om den bløde mand, som jeg beskrev i nummeret “Gokkejern”:

Nummeret var med på “DNA”, men var egentlig skrevet til forestillingen “Det Store Skuffejern”, som er det eneste jeg ikke har video-dokumenteret pga. Det Kongelige Teaters regler for filmning – men det var såmænd min teater-debut, som jeg skrev og performede sammen med historiefortæller Per Helge og digter Peter Dyreborg – du kan læse lidt om forestillingen her. Og for enden af denne årsresumé er der mere om Skuffejernet… 😀 .

Dette er års-resumé er nu nået frem til julemåneden, og 1. søndag i advent lagde vi denne video op fra DNA release-festen om Jesu tilbagekomst:

Cirka samtidig udkom “Lydspor Fra Bibelen”, hvor jeg fortolkede to andre bibelske figurer, nemlig Kain & Abel på nummeret “Se Lige Mig” – hør det i indspillet form her og som acapella her nedenunder:

Og samme aften Jøden og jeg i Aftenshowet, og da Bent Fabricius Bjerre a.k.a. Bent Fabolous fyldte 90 år, skruede vi på opfordring da vi kom en halv time før programmet et hurra sammen til ham – det lød sådan:

Som årets sidste skriveprojekt kastede jeg mig ud i en lidt mere velovervejet bestillingsopgave, stadig med kort deadline. P1 skulle kåre “Årets Ord” – du kan læse alt om Årets Ord projektet HER. Først lavede jeg et vers med og om ord fra tidligere år – derefter bød lytterne ind med med nye ord der var opstået i 2014, og dem kombinerede jeg til dette:

(fun fact: jeg har nedskrevet begge tekster incl. kommentarer og forklaringer her og her)

“Det Var Midt I Julenat” fik en del opmærksomhed i december, og jeg fik lov til at fremføre nummeret med luksuslydende backing af DR’s Pigekor. I samme program, DR3’s “Den Forbandede Jul” fik jeg Pigekoret til at synge over et Wu-Tang beat mens jeg affyrede en improviseret julesang ud fra seernes minder fra fortidens firetyvende… iført #STRIK4PER sweateren! Det lød sådan:

Og så var der kun tilbage at sige tak for 2014, og for en uge siden lagde vi den sidste musikvideo fra “DNA” op til nummeret “Afskyelige Snemand”. Igen en video med Asger ved roret, som jeg selv blev rigtig glad for:

Med denne musikvideo slutter jeg forløbet omkring “DNA”, og det er tid til at starte et nyt kapitel. Jeg er glad for at kunne fortælle at der allerede er noget på vej: EP’en “Skuffesange” er syv sange dyb og lægges til fri download her på PER.TV søndag den 1. februar. Det er sange jeg skrev til “Det Store Skuffejern” som jeg har fået indspillet, incl. live-optagelser af forestillingens freestyle-indslag.

Jeg har ikke haft et kæmpe radiohit eller en video med en fantasillion views, men jeg er stolt over hvad jeg har brugt disse 365 dage på. Mit hold er uovertruffent, både på scenen og dem der hjælper mig med grafik, video osv – Adam, Claus, Brandon, Jonas, Asger og Playground. Jeg har optrådt 121 gange på de 365 dage og dermed mødt mange der har stiftet bekendtskab med min musik for første gang. Hvis bare en lille del af dem (jer!!) er klar på at ride med herfra, så kan jeg kun være taknemmelig – og jeg ser frem til 2015!

Fred! ://PER//:

Siden 2008 har P1-programmet Sproglaboratoriet kåret “Årets Ord”. I forbindelse med 2014-udgaven blev afstemningen opgraderet til et helt program og stort “award-show”, og jeg blev spurgt om jeg ville lave et nummer om og med de nye ord, der er opstået i løbet af 2014. P1 opfordrede deres lyttere til at sende forslag ind, og det hele blev skudt i gang med at jeg fik en liste over vinderordene fra alle årene, sammen med yderligere 40 ord, ikke vandt men var blandt “de mest kendetegnende og karakteristiske for det pågældende år”. Dem flettede jeg sammen til dette “opvarmnings-vers”:

Du kan læse teksten her, incl. forklaringer. To uger efter var der blevet samlet en masse nye ord ind, og dem fik jeg så lavet et “Årets 2014” vers ud af. Se det nedenfor – her er teksten, incl. listen over de ord der var mit udgangspunkt. Håber I synes om resultatet, der er skrevet på 48 timer.

Efterfølgende blev Årets Ord 2014 kåret i fem forskellige kategorier , se dem her.

Der er selvfølgelig mange andre ord der kunne være kommet med, som man f.eks. kan se i DenFRI’s ret fantastiske liste… 🙂

Tak til Helle Solvang og P1 for en sjov udfordring! …P!