Der er kun en uge til – Jeg glæder mig maksimalistisk til at stå på Orange Scene igen!
Da jeg sidste år fik overdraget konferencier-tjansen bød jeg min gode ven Juse One op til en tøj-tango. Han lavede et sæt tøj til hver eneste gang jeg skulle præsentere, som efterfølgende blev bortauktioneret – vi kaldte velgørenheds-offensiven for Artwork Orange, og du kan se en flok fantastiske billeder fra sidste år lige her. Og en præsentations-video af projektet her:
I år opper vi vores game ved at en del af mine sæt ikke “bare” bliver bemalet standard-tøj, men tøj der er designet fra bunden og skræddersyet til mig af de to superseje søstre Maria og Sandra Forsberg fra det nye danske brand Fors Nome. Vi vil ikke afsløre det hele før på scenen, men her er f.eks. lidt nærbilleder af det svedige sæt til Wiz Khalifa!! Haute coutoure i PVC! 😀
Projektet og tøjet bliver dermed endnu mere unikt i år og vi håber at kunne samle endnu flere penge ind end de lidt over 22.000 kr. det blev til i første forsøg. I år går pengene til Dansk Flygtningehjælp.
I fredags var der premiere på “ZTRIWER” ude på Den Danske Filmskole. “Ztriwer” er Amalie Næsbys afgangsprojekt fra Filmskolen – en 10 minutter lang animationsfilm! “Ztriwer” handler om en zebra der mister sine striber…! Jeg er fortæller i filmen, og selvfølgelig foregår det hele på rim og med tyk århusiansk dialekt….
Da vi mødtes vidste Amalie (instruktør og manusforfatter) og Niclas Warner (producer) ikke så meget andet end at det helt klart skulle handle om en zebra med enhjørninge-drømme. Noget med at det hele er fedt, og så bliver det nederen, men det skal det for at blive rigtig fedt til sidst igen.
Det var sjovt at få et indblik i alle de overvejelser der indgår i tilblivelsen af de forskellige karakterers look…
Tjek for eksempel det rimelig vilde storyboard med noter som man ser bag os her – billedet er taget ved vores første møde:
Jeg fik lov til at navngive zebraen, og kaldte den Zøren efter en improviseret godnathistorie jeg har kørt for mine to drenge over flere år. Derudover foreslog jeg den geniale undertitel “En Zebrastribet Zæbeopera Fra Den Århusianske Zavanne” men det var åbenbart for zyret… 😀
Og her er vi så netop færdige med indspilningerne – et år efter det første billede er taget. Al Agami kom på i slutfasen og har oversat mine rim til engelsk, selvfølgelig med et personligt twist, så Zøren kan indtage hele verden, nu som Ziggy… 😀
Som sagt var premieren i forgårs, og gad vide hvor mange anmeldere der var, men Politikens var der i hvert fald og ku’ godt lide den:
MEN det gi’r først mening når den er tilgængelig for alle, så det glæder mig at kunne fortælle at den bliver vist på DR på et eller andet tidspunkt indenfor den næste måned! Og, som et mindre scoop for PER.TV har jeg været så heldig at få lov til at offentliggøre det første minut af filmen, det kan du se her! ;//PV
I dag er der premiere på STRIWER! "Striwer" er en 10 minutter lang animeret afgangsfilm fra Filmskolen, der handler om en zebra der gerne vil være enhjørning…! Jeg er fortæller, og selvfølgelig foregår det hele på rim og med tyk århusiansk accent. 😀 Jeg har fået lov til at offentliggøre det første minut af filmen, det kan du se her. 😀
Jeg har teamet op med de superdygtige impro-skuespillere i SpecialKlassen! Vi kalder vores fælles projekt for SKUD FRA HOFTEN!
SKUD FRA HOFTEN er et 100% improviseret show, som vi sender en gang om ugen i seks uger. Vi er pt. halvvejs, og på torsdag kan du kigge med igen. Vi udnytter de nye live-video-muligheder som Facebook tilbyder, og er gået syv skridt videre end bare at lade iPhonen rulle. Vi kontaktede Boe fra MillFactory studiet der filmer os med seks fjernstyrede kameraer og streamer det direkte til FB. Det giver nogle fantastiske muligheder for interaktion med folket derude, og det foregår på både min og deres Facebook-sider, samtidigt. Det er nemmere at vise end forklare, så her kan du se et sammenklip af sidste omgang:
Vi håber du vil kigge forbi og lege med på torsdag kl. 21.30!
Hvis du vil høre mere om tankerne bag så har vi været i Brian Mørk Show (Brians ugentlige podcast om comedy) og fortælle om samarbejdet, hvilken kan høres lige her. Lyt endelig videre da Kasper og Rasmus skrider, for pludselig dukker undergrunds-rapperne Dikkedik og Toke Pladevender op og anklager mig for at have stjålet deres rettigheder og stil og generelt for at være en skidt type. Jeg er til dels uenig.
Når de seks uger er gået – ja, så ved vi ikke om det var et engangsknald. Hvis der er interesse fra spillestederne derude, kan det være der kommer en tour på et tidspunkt. Vi kan i hvert fald offentliggøre at vi netop er blevet booket til at lave et SKUD FRA HOFTEN i virkeligheden – det bliver på Bremen Teater den 6. september, og billetterne er netop blevet sat i salg HER. Håber vi ses!
Første brøl fra Moderskibet, et nydannet partnerskab mellem to af Danmarks største producernavne, Marcus Winther-John og Frederik Thaae, er “Kongen af Provinsen” – en positiv og potent rockende hyldest til ildsjælene i Udkantsdanmark med vokal fra pigtrådshelten Peter Belli og sproggeniet Per Vers.
“Al omtale er god omtale” lyder et løgnagtigt mundheld. Når man taler om provinsen har den konstante og konsekvente dårlige omtale været med til at forme fortællingen om masseflugt fra landsdele i opløsning. Som regel er det storbyjournalister, der afsøger eksotiske egne benævnt som Bermuda Trekantsområdet, Vandkantsdanmark eller Den Rådne Banan.
Heldigvis er der dog stadig masser af ild i sjælene i de områder, hvor hovedparten af landets befolkning bor. Og nu kommer endelig en sang, der hylder dem der blev tilbage i den såkaldte Udkant.
Over en skramlet rock’n’roll produktion med nutidige virkemidler skråler Peter Belli “Kongen længe leve” med en livskraft der nærmest fremstår stærkere end nogensinde. Den gamle gøgler beretter om en konge, der lever helt derude, hvor kragerne vender. Hans omkvæd lægger op til rapperen Per Vers, der i sin tekst hylder oversete provinshelte, der ikke bliver til hængerøve bare fordi de blev hængende.
Initiativet til dette samarbejde tværs over generationer kommer fra makkerparret Marcus Winther-John (Inside The Whale) og Frederik Thaae (A Kid Hereafter). De har deres daglige virke i popverdenen som sangskrivere og producere for alle fra TV-2 til Sys Bjerre, men har også begge en langt mere alternativ skabertrang. Efter deres veje krydsede hinanden, blandt andet i Los Angeles, har de valgt at samle kræfterne under navnet Moderskibet, hvor ambitionen er at sammensplejse musikere og sangere fra forskellige miljøer, og lade nye energier opstå.
Det første brøl fra dem er “Kongen af Provinsen”, der opstod efter de havde forenet et vintage rock’n’roll trommebreak med et fængende guitarriff. Det var som skræddersyet til pigtrådskongen Peter Belli, og omkvædet skrev sig selv. Men versene var sværere at knække. Peter Belli var frisk på at dele track med en rapper – bare han ikke kun snakkede om “pik og patter”… 😀
Kompasset pegede derfor på Per Vers, der er kendt for ofte at være uortodoks i sit emnevalg. Per gik i tænkeboksen, og kom ud igen med en tekst, der hylder dem der ikke behøvede at flytte over til dem der kunne forstå dem. “Jeg flygtede selv fra Gram i Sønderjylland samme uge jeg fik min studenterhue, fordi det virkede rigtigt. Men siden har jeg spillet over 2500 shows i dette land, og har mødt mange af ukuelige mulighedsskabere, der blev i deres respektive flækker. Jeg ved hvor meget genlyd det kan give, når initiativrige folk overvinder “sandsynlighedens sandhed” om at det ikke kan lade sig gøre. Når dem der har ideer der er større end deres kommuner ikke giver op og flytter til storbyen, over til de andre med store tanker. Om det er undergrundsmusikken i Svendborg, billedkunsten i Silkeborg, eller hiphoppen i Aalborg – ofte kan man pege tilbage på en enkelt ildsjæl, der får det hele til at ske i praksis.”
“Kongen af Provinsen” er soundtracket til den modstandskamp, der kæmpes af konger M/K overalt i provinsen. Dem som kæmper lokalt – for kunsten, for kreativitet og for livet.
Min garderobe har fået et gevaldigt løft. Jeg var på vej hjem fra en uge i Frankrig og havde ikke mere rent tøj, og jeg skulle direkte fra lufthavnen og i Aftenshowet… så udsendte jeg meget spontant en åben invitation til alle upcoming danske designere og tøjmærker:
Responsen var overvældende: Jeg havde forventet, at der måske var 2-3 mennesker, der ville reagere – men jeg kom hjem til fyrre mails. Det var lige fra en graffitimaler, der havde lavet en t-shirt i to farver, til superambitiøse go-getters, der havde lavet en hel kollektion med jakkesæt og superfancy indpakning.
Den “normale” måde at udnytte eksponering i medierne er at rende de store mærker på dørene og score noget gratis kluns – de har mange kvadratmeter lager afsat til sponsortøj, og har budgettet til at lege julemand. Men hvad nu hvis jeg sagde at jeg kun vil ses offentligt i dansk design? Endda af nye mærker som kun de færreste kender? For mig er det klart sjovere være iklædt tøj, som folk ikke umiddelbart kan afkode, og som de måske endda bliver interesseret i at vide mere om. Og allermest fordi jeg personlig kan identificere mig meget med unge, upcoming selvstændige iværksættere der kæmper for deres nye idé. Jeg vil hellere kaste noget eksponering til disse mennesker, end at stå i de samme brands som alle andre.
Her er billeder fra nær og fjern i månederne der fulgte:
Stort tværfagligt klap på ryggen til alle de unge, håbefulde idealister, der har været så søde at klæde mig på! Dog vil jeg gerne give den op for Vladimir Appalonov, der i sandhed lige tog det et ekstra skridt. Efter at have sendt mig en Karl Smart t-shirt som jeg elskede, mødtes vi – og så fortæller Vladimir at han som projekt på designskolen gerne vil sy en hel kollektion – kun til mig! Det første blev en jakke som jeg har på musikvideoen til “NOK”, som lige er kommet ud:
…Se da i øvrigt videoen til NOK lige her!!!
Jeg læste en artikel i Politiken, der sagde, at “selfie madness” har medført, at tøj fremstår brugt hurtigere end nogensinde, når det hele tiden bliver dokumenteret. Og mens jeg faktisk er meget lidt forfængelig som privatperson, så føler jeg mig først velklædt og klar til medie-halløj, hvis jeg har noget “ubrugt” på. Men den konstante jagt efter et fresh look er tidskrævende, opslidende og føles inderst inde lidt fjollet. Måske er tiden inde til bare at gå i den samme sorte t-shirt og cap med mit logo på hver eneste dag? Så er der fred i krydderen til at fokusere på den næste gode sang…?
Men hey – KÆMPE TAK til alle de freshe iværksættere – tjek deres ting ud her:
Da jeg sidste år fik overdraget konferencier-tjansen bød jeg min gode ven Juse One op til en tøj-tango. Han lavede et sæt tøj til hver eneste gang jeg skulle præsentere, som efterfølgende blev bortauktioneret – vi kaldte velgørenheds-offensiven for Artwork Orange, og du kan se en flok fantastiske billeder fra sidste år lige her. Og en præsentations-video af projektet her:
